Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Omstridt dannelsesdebat

Regeringen har snigløbet en konstruktiv debat ved at sætte de næste generationers læring på skinner.

Artiklens øverste billede

Har en dannelsesdebat sin berettigelse, og har almen dannelse en nytteværdi for de næste generationers læring?

Umiddelbart ikke efter den røde regerings synspunkt, idet den har snigløbet en konstruktiv debat ved at sætte de næste generationers læring på skinner.

Det opdager man ved at se på målsætningerne, som kommer til udtryk i læreruddannelsesreformerne i ”Ny Nordisk Skole”.

I manifestet tales om udvikling af faglighed og udvikling af respekt for fællesskabet. I udvikling af fagligheden lægges vægt på ydre registrerbare forhold som metodevalg og det interaktive samarbejde, og fællesskabets betydning understreges ved, at der lægges vægt på den enkeltes behov for støtte, så alle får lige muligheder i tilegnelse af viden, for derved at mindske betydningen af den sociale baggrunds indflydelse i forhold til de faglige resultater.

Der nævnes i manifestet ikke et ord om udvikling af elevernes personlige dannelse, og de positive nøgleord og formuleringer i manifestet kan ikke undgå at bære præg af, at der ligger en politisk venstreorienteret dagsorden bag dets idégrundlag.

Til den enkeltes behov

Det korresponderer med, at man lægger vægt på at skabe en social/økonomisk lighed og ligeværd, hvor man skal respektere den enkeltes rettigheder og tilpasse krav til den enkeltes behov, og hvor det må stå uklart, om det er den enkelte elev eller fællesskabet, der i den sidste ende har ansvaret for læring. I praksis vil der naturligvis være tale om et både-og.

På et politisk plan kan det ses som et opgør med den del af vores dannelsestradition, der er forbundet med den kulturelle arv. Her finder man livsværker og historiefortællinger om en lang række af enere, som repræsenterer det ypperste i åndrighed og vidtfavnende livssyn.

Tag blot ikoner som Jesus, Luther, Grundtvig, Kierkegaard og H.C. Andersen, Tycho Brahe og H.C. Ørsted, som ikke står i modsætningsforhold til hinanden, og som har det tilfælles, at de kan stå som rollemodeller for en søgende og vedholdende fordybelse.

De er som udgangspunkt enere og bidrager på hver sin måde til fællesskabet ved at højne den almene personlige dannelse, som står i modsætning til ensretning og ”mainstream”.

Ideologiske beslutninger

En ensretning ses ofte som en indbygget del af diverse gruppers ideologiske holdninger og den dertil forbundne følelsesmæssige appel. Den emotionelle del af budskabet ligefrem sammensvejser og løfter sammenholdet i gruppen af tilhængere. Man kan psykologisk set tale om en selvforstærkende ringslutning, og derved vanskeliggøres en fornyelse på basis af enerens udforskende rationelle tilgang. Som eksempler på grupperinger med et stærkt følelsesmæssigt sammenhold, kan man tænke på Enhedslisten, hvor medlemmerne er bundet op af en brændende solidaritet med det globale proletariat, og i samklang med partiet SF er al form for historisk kultur ”en by i Rusland”.

Hos De Radikale består det emotionelle sammenhold i hævdelse af en dydsiret tolerance med en principiel ligestilling af alle kulturer.

En nok så saglig udforskning af de forskellige kulturer og religiøse dannelsers beskaffenhed og indflydelse bliver i tolerancens navn nærmest tabuiseret. Socialdemokraterne går traditionelt ind for en mere favnende ideologi, men her er der også tale om emotionel forankring i form af en solidaritetsfølelse, der knytter an til, at man skal satse primært på udvikling af fællesskabet.

Det er kritisabelt for ikke at sige katastrofalt, at der i læreruddannelsesreformen fokuseres for ensidigt på den sociale interaktion frem for på udviklingen af den enkeltes mentale ressourcer. Der tages ikke højde for nyere forskningsresultater, hvor pædagoger arbejder sammen med bio/psykologer og hjerneforskere, og hvor implementering af ny viden har vist sig nyttig til udvikling af et godt lærings- og udviklingsmiljø.

På forkant med udviklingen

Foreningen Børns Livskundskab er på forkant med udviklingen. I dens koncept fokuseres der ikke primært på fællesskabets ansvar, men på den enkeltes ansvar for læring samtidig med en udvikling af en række psykologiske redskaber. Her skal fremhæves en evne til fordybelse og til bevidstgørelse om at være nærværende med indre ro og ”hjertevarme”.

Den indre ro og fordybelse er befordrende for brugen af vores biologisk funderede arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen er uundværlig dels i forbindelse med en selvvurdering og dertil knyttet selvudvikling, dels i forbindelse med en kreativ og visionær tilgang til løsning af arbejdsopgaver.

Det er et nærliggende spørgsmål, om hvornår politikerne vil indse, at udvikling af samfundet ikke kun kan baseres på sociale og økonomiske tiltag og den faglige læring, men at man også må satse på den enkeltes mentale udvikling, som i næste omgang vil løfte fællesskabet, så vi får et udviklingssamfund frem for et samfund, der kæmper for at overleve i den globale konkurrence.

De partier, der fatter pointen, vil utvivlsomt komme til at blive toneangivende i samfundsudviklingen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.