Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ukraine bør trues med boykot, Villy Søvndal

Ifølge flere medier planlægger regeringen at yde 14 mio. kr. i bistand til Ukraine til støtte af ”reformer i retssektoren”.

Artiklens øverste billede
Hverken Danmark eller EU bør støtte Ukraine, før regimet har løsladt Julia Timosjenko og andre politiske fanger.

Det er ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach (R) »et område, hvor der i den ukrainske regering er vilje til reformer, og dem er der hårdt brug for«.

Selv om både han og udenrigsminister Villy Søvndal ikke lægger skjul på, at de er ”skuffede” over det nylige parlamentsvalg, hvor mistanken om fusk og svindel var udbredt blandt udenlandske observatører, er regeringen tilsyneladende parat til – sammen med andre EU-lande – at pumpe millioner af danske skatteydermidler i et korrupt regime, der næppe indfrier regeringens naive forventninger om forbedringer i retssektoren, uanset hvor mange millioner kroner, vi hælder ned over dem.

En uskøn blanding

Som man kan læse om i den netop udkomne bog, ”Pladser og politik” af DR’s tidligere Østeuropakorrespondent Jan Jakob Floryan, er de nuværende magthavere i Ukraine en uskøn blanding af nyrige oligarker og den gamle kommunistiske Sovjet-partielite – den såkaldte nomenklatura.

Landets nuværende præsident, Viktor Janukovitj, er ifølge JJF »en anløben og helt igennem usympatisk skikkelse af sovjetisk tilsnit«. Hans »tænkning og væremåde er dybt forankret i det kommunistiske system«. Han har tre fængselsstraffe bag sig for vold og væbnet røveri, og han beskyldes også for voldtægt og sågar medvirken til drab.

Kredsen omkring ham menes bl.a. at have forsøgt på at dioxin-forgifte en af hans tidligere politiske modstandere – Viktor Jusjtjenko – der fik vansiret sit ansigt efter at have indtaget en middag hos chefen for landets hemmelige politi.

Men det værste af det hele er, at han uden tvivl står bag en skueproces og langvarig fængselsstraf til sin politiske hovedmodstander – landets tidligere præsident, Julia Timosjenko (hende med den store fletning).

Forud herfor havde han vundet over hende ved landets præsidentvalg i januar 2010. Også den gang ved hjælp af valgsvindel ifølge uafhængige valgobservatører. Flere andre oppositionspolitikere sidder også fængslet.

»Retssagen er en farce, og dommeren er en marionet«, udtalte Julia Timosjenko, da retssagen mod hende om påstået ”magtmisbrug” startede ved en domstol i Kiev 24/6 2011. Hun har flere gange senere forsøgt uden held at få sin sag genoptaget.

Ingen penge uden løsladelse

Kære udenrigsminister Villy Søvndal. Så længe Julia Timosjenko og andre oppositionspolitikere sidder bag tremmer, skal hverken Danmark eller EU yde én eneste krone til det korrupte ukrainske styre og retsvæsen.

Ukraine er efter alt at dømme på vej ud i et Sovjet-agtigt diktatur. En beslutning netop nu om at bevilge penge til landets anløbne regime vil være helt ude i hampen. Det vil svare til, at Danmark havde indledt støtte til Burma-diktaturets retsvæsen kun et år efter starten på den 15 år lange husarrest, som oppositionslederen, Aung San Suu Kyi, blev udsat for.

Når VS og EU’s andre udenrigsministre skal drøfte den eventuelle støtte til Ukraine, bør budskabet fra ministermødet bør være klart: Løslad Julia Timosjenko og de andre politiske fanger omgående! Ellers er kassen lukket – og så vil tiden være inde til en international boykot af Ukraine.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.