Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi slår jo folk ihjel!

Vi slår jo folk ihjel! Det er en hård anklage mod vores sundhedsvæsen. Men vær bare rolig, vi gør det med de bedste hensigter. Det handler om de uhelbredeligt syge, for hvem hvert eneste minut har betydning. Det er primært kræftpatienter, der med den sidste kemo- eller strålebehandling bliver ofre for vores mislykkedes forsøg på at redde dem.

Artiklens øverste billede
Kræftpatienternes Hus ved kommunehospitalet i Aarhus er et af de nyeste tilbud til kræftpatienter. Huset er bygget af stjernearkitekten Frank Gehry.

Den største udfordring for os er, at vi reelt kan gøre det bedre. Hvad bygger jeg så den påstand på? Jo, det er et faktum fra udenlandsk forskning, at patienter, der er i den sidste fase af livet, såfremt de får et supplerende palliativt tilbud, lever længere. De får en målbar bedre livskvalitet, og så koster de samfundet væsentligt mindre, hvilket ikke er uvæsentligt i et sundhedsøkonomisk perspektiv.

Lindrende behandling

Palliation er lindrende behandling, der primært tager udgangspunkt i at fjerne smerter og give patienten det bedst mulige velbehag i en given situation.

Nu er det ikke sådan, at jeg ikke under en uhelbredelig syg patient en sidste chance, men vi må forholde os til virkeligheden. Som en overlæge engang sagde til regionsrådet i Region Midtjylland: »Det kan ikke være rimeligt, at jeg, dagen inden patienten dør, hælder kemobehandling på vedkommende. Det har jeg det ikke godt med«.

Det er jo indlysende, at denne behandling ikke gavner patienten, tværtimod må vi nok antage, at den har den modsatte effekt.

Tabuet om døden

Der er mange ting at tage fat på. Tabuet omkring døden spiller en stor rolle. Kirken har i over tusind år prædiket det evige liv. Nu, hvor tilslutningen til kirken er svindende, undrer det mig såre, at det er lægevidenskaben, der tager over.

Antallet, der har oplevet det evige liv, kan vist tælles på én hånd, og så skal man tilmed være ualmindeligt troende. Vi skal alle dø en dag, og lad os så få det bedste ud af den tid, vi er her.

Palliation er under udvikling, og vi er begyndt en implementering i hele vores sundhedsvæsen. Sideløbende har vi etableret hospice, som også i høj grad er med til at udvikle området til stor glæde og tryghed for borgerne. Men der er fortsat meget at arbejde med.

Når Hospice Forum Danmark hævder, at kun hver anden, der indstilles til hospice, når at komme der, har vi et problem. Min påstand er, at det ikke er mangel på hospicepladser, men derimod sundhedsvæsnet, der holder for længe på patienterne.

Tiden, da lægen siger: »Vi kan ikke gøre mere for dig – tag hjem og dø«, er definitivt forbi. Vi kan altid gøre noget, og vi må på intet tidspunkt slippe omsorgen for patienten. En palliativ behandling vil under alle omstændigheder give patienten en bedre livskvalitet, og her er indbygget tryghed og nærhed.

Slut med nytteløs behandling

For mig at se vil udbredelsen af kendskabet til palliation kun give et løft til vores samfund. Kræftlægen får et sted, hvor patienten kan sendes hen, når behandling er udsigtsløs og måske direkte skadelig. Den uhelbredeligt syge vil leve længere med en bedre livskvalitet og måske få et overskud til at sige pænt og værdigt farvel til de nærmeste og livet.

Samfundet vil spare penge på nyttesløs behandling, og udgiften til en hospiceplads kan let måle sig med en plads på selv den billigste medicinske afdeling.

Derfor kan det kun gå for langsomt med implementering af et bredt palliativt tilbud i vores sundhedsvæsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen