En fjer bliver til ...

 En helt anden udfordring er, hvordan vi får de etniske minoritetspiger til at blive mere aktive i foreningslivet, for vi ved, at det øger deres integration i lokalsamfundet. En af løsningerne på denne udfordring er et helt aktuelt projekt, der ved hjælp af sponsorpenge fra en privat virksomhed – TDC – giver 300 piger og kvinder mulighed for at komme til at svømme i DGI-byen, som i øvrigt ikke er en kommunal svømmehal, seks lørdage og søndage, mens svømmehallen er lukket for andre gæster.

På den måde får de snust til foreningslivet på en tryg og god måde, og det kan måske på længere sigt få dem til at melde sig ind i en af byens mange idrætsforeninger. Det er altså ikke et projekt, der tager noget fra andre eller rykker nogen ned på ventelisterne. Det er et godt og kreativt tænkt projekt, og det bakker jeg 100 pct. op om.

Men når BS skriver, at jeg ønsker mere forskelsbehandling, og at det sådan helt generelt er i orden med særbehandling, så er det jo nærmest historien om en fjer, der er blevet til fem høns. BS fører banneret for de danske værdier og mener, at »det er beskæmmende at forfalde til disse særbehandlinger.« Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Birthe Skaarup og DF kan gøre seks privat betalte svømmetimer for etniske minoritetspiger til en laden-stå-til og en fravigelse af de danske traditioner. Der er ingen, der mister noget her – måske kunne man tværtimod tænke sig, at minoritetspigerne fik smag for det i Danmark så traditionsrige foreningsliv.