Margrete Aukens og Nyholms antizionisme

Det ser ud til, at Nyholm deler verden op i gode og onde stater. Tyrkiet er således en god stat, som Nyholm har skrevet en stribe propagandistiske artikler om. Der skulle således i Ankara være et helt enestående stimulerende intellekt miljø. Tyrkiet er ifølge Nyholm et land i stærk åndelig og økonomisk fremgang. Han forbigår dog i sin begejstring at omtale den massive undertrykkelse af kurderne.

Der bliver heller ikke plads til at nævne Tyrkiets betændte forhold til sin egen historie. Man kunne ellers nævne folkemordet på armenierne i forbindelse med Første Verdenskrig.

For få år siden truede de tyrkiske myndigheder således forfatteren Orhan Pamuk med retsforfølgelse, fordi han i den udenlandske presse havde omtalt folkemordet på armenierne på en måde, som den tyrkiske regering ikke fandt passende. Er det det, som Nyholm forstår ved et stimulerende intellektuelt niveau?

Israels vanvittige tanke

Helt anderledes er Nyholms vurdering af Israel. I forbindelse med en behersket ros til præsident Barack Obama hedder det således, at »han har lagt en dæmper på Israels vanvittige tanke om at angribe Iran.«

Man læser ingen kritik af Iran. Nyholm nævner ikke, at Irans præsident regelmæssigt i sine taler råber: »Død over Israel«, og at samme præsident gentagne gange har forlangt Israel slettet fra landkortet, samtidig med at han har benægtet Holocaust.

Irans præsident er repræsentant for et religiøst-fascistisk diktatur, og alt tyder på, at man i Iran febrilsk arbejder på udviklingen af atomvåben. Man har i øvrigt missiler, der kan nå Israel. Er det mærkeligt, at det er en udvikling, der vækker bekymring i Israel? Det er jo et meget alvorligt sikkerhedsproblem. Man skal hedde Per Nyholm for ikke at kunne forstå det.

Efter min opfattelse er det ikke muligt at tage samme Nyholm alvorligt som udenrigspolitisk kommentator.

Vrede over forstandig aftale

I samme nummer af avisen kan man læse et indlæg af en anden antizionist, Margrete Auken, der er meget vred over, at EU har indgået en i øvrigt meget forstandig aftale om handel med farmaceutiske produkter med Israel. En aftale, som ambassadør Arthur Avnon rammende beskriver som værende til »fælles bedste«.

Vi hører alle de klassiske dumheder om, at Israel ikke respekterer menneskerettighederne sammen med en benægtelse af, at Israel skulle være en demokratisk stat. Dumt, overfladisk og dybt useriøst. Præget af manglende vilje og evne til at sætte sig ind i problemstillingerne.

Israel har som bekendt ikke én gang, men mange gange fremsat meget vidtgående tilbud om en endelig fredsaftale med palæstinenserne, der for længe siden kunne have opnået en selvstændig stat omfattende stort set hele Vestbredden, Gaza og Østjerusalem.

Kan Margrete Auken pege på et eneste palæstinensisk forslag, der tydeligt viser, under hvilke forudsætninger man er villig til at slutte en endelig fred med gensidig anerkendelse?

Demokratisk godkendt

Det hører i øvrigt med i billedet, at Auken tilsyneladende heller ikke magter at redegøre for perspektiv og indhold i den netop indgåede aftale om lettelse af handelen med farmaceutiske produkter. Hun går let og uelegant udenom, at aftalen er demokratisk godkendt af det EU-Parlament, som hun selv er medlem af.

I dag kan man ikke være antisemit og samtidig en del af det gode selskab. Man kan derimod godt være antizionistisk og høre til det gode selskab. Det er Nyholm og Auken to gode eksempler på.