Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Genindustrialisering giver fremtidstro

Industriel mangfoldighed giver vækstmuligheder til flere.

Af 27 EU-lande placerede Tyskland sig med en ungdomsarbejdsløshed på 8 pct. for andet kvartal af 2012 på en fornem førsteplads. Til sammenligning lå Spanien sidst med en ungdomsarbejdsløshed på over 52 pct. Vores broderland Sverige endte i midten med knap 23 pct. af de unge i arbejdsstyrken uden arbejde. I Danmark ligger vi bedre, idet 14,4 pct. af de unge under 25 år står arbejdsløse (2012 Eurostat).

Uanset kvalifikationer er det evige mantra en opfordring til, at alle skal uddanne sig, men for mange venter yderligere arbejdsløshed efter studierne. Livet rinder ud.

Et tilbageblik kaster lys over problemet. Store dele af den europæiske industri er emigreret. En udvikling, som påbegyndtes mange årtier tilbage. Udflytningen forstærkes af et stadigt stigende omkostningsniveau med løn, sociale afgifter, skatter og overdreven bureaukratisk reguleringsiver. Talrige brancher lukkede, og hele industrier så en lysere fremtid i Asien og Sydamerika.

Omsider indser flere og flere, at Vesten hverken er alene herre på toppen eller har de ressourcer, som man tidligere tog for givet.

I dag får blot 14 pct. af den danske arbejdskraft sin indtægt fra industrien (2010, Arbejdsmarkedsstyrelsen). For at skabe arbejdspladser for personer, der er fanget i tomrummet efter udflytningen af virksomheder, er den skatteyderfinansierede sektor vokset med unaturlig svulstig hast.

En leg uden reelle indtægter

Der er i offentligt regi opstået et ensemble af job og projekter for arbejdsløse, der i stort omfang er meget lidt forankrede i den økonomiske virkelighed.

Som bekendt betyder beskatning af offentligt ansatte ikke meget andet, end at man flytter rundt på pengene. En leg uden reelle indtægter.

Nutidens politik domineres af naive ønsker om, at vi i fremtiden skal leve af en servicesektor, højteknologiske eksporterhverv og velfærdsteknologi.

En politik, der er blind over for det faktum, at forskning og udvikling i udpræget omfang følger produktion og forædling, når disse forlader landet, og en politik, der er uforstående over for, at landene, vi konkurrerer imod, også har stærkt motiverede og dygtige studerende, som forventer at arbejde hårdt for at opnå det, som mange i Vesten synes, at de fortjener uden modpræstation.

Derudover burde det stå klart for enhver tænkende med bare den mindste livserfaring, at mange arbejdsdygtige ikke passer ind i en videnstung produktion.

Det er frugten af de mange ansatte i den ikke-offentligt finansierede sektors arbejde, der sikrer realindtægter, også til staten. Det private erhvervsliv kan skabe virkelig og stærk industriel vækst, dynamisk national og international handel og en servicesektor, som udfylder en naturlig funktion uden politisk ingeniørkunst.

Vestens velstand

En bevarelse af Vestens velstand er afhængig af, at vi gør os det klart, at industriens konkurrencekraft er en forudsætning for velfærden. Vore lønomkostninger og skatter er på et alt for højt niveau set i forhold til vores konkurrenter.

Derudover er det nødvendigt med en sund drift af den omkostningsfulde offentlige sektor, som er i akut åndenød efter at være tilført lag på lag af bureaukratisk gøgl og opgaver, der hører det enkelte menneske, familien og civilsamfundet til.

I modsætning til højteknologisk industri og serviceeksport presser basisindustri arbejdsløsheden ned, og med basisindustri følger knowhow, forskning og udvikling. Industriel mangfoldighed giver vækstmuligheder til flere.

Økonomiske ressourcer til statens primære ansvarsområder, herunder skole, politi og retsvæsen, infrastruktur, krisehåndtering og forsvar skal sikres. Hvad angår ressourcer til en moralsk forpligtet fælles finansieret velfærdsstat skal disse gå til faktisk produktion af velfærd, sygehus og primærsektor, hjælp til børn i nød, kortvarig basisindkomst mellem job og lignende – ikke til papirnusseri.

Et stærkere civilsamfund er under alle omstændigheder den langsigtede, holdbare og reelle garant for velfærd.

Brugbare løsninger

Eftersom ingen af de store udviklingslande står i kø for at betale for Vestens høje levevilkår, må vores lønniveau tilpasses produktiviteten. Når skatten sænkes som følge af mindskede offentlige udgifter, vil flere kunne leve af deres indkomst. Samtidig fjernes de finansielle aktørers patologiske afhængighed af billige nytrykte penge, og både enkeltpersoner og regeringer indser, at opsparing kommer før investering.

Politik kommer ikke længere til at handle om at lytte til teoretisk uddannede orakler, som konkurrerer om at lyde bedst, men om sund fornuft og løsninger, der rent faktisk virker.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.