Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Halvstuderede røvere og et afstumpet skolesyn

Det er det samlede skoleliv, man bør interessere sig for.

Alle mulige halvstuderede røvere vil begrænse den del af lærernes arbejdstid, der ikke lige foregår i klasseværelset.

Forberedelsestid, som det misforstået er kommet til at hedde. Og nogen vil endda graduere forberedelsestid efter fag, niveau og alder.

En kæmpeligning og en samling tælledyr er, hvad der kommer ud af det, og vi vil opleve et kvalitetsfald på vores skoler uden lige. Vi vil få undervisningseksperter frem for lærere, hvilket er et dårligt bytte og ude af trit med enhver forståelse af en ”nordisk skole” og danske og europæiske uddannelsestraditioner.

Her er to refleksioner: For det første glemmer man efter min opfattelse, at alle fag har nogle scener, hvor faget udøves, og et stort område bagved, hvor en hel faglig tradition holdes ved lige via alle mulige intellektuelle, æstetiske, praktiske og politiske processer, samt at disse to områder konstant spiller sammen på alle mulige måder.

Hvornår er en politiker på arbejde, og hvornår forbereder hun sig? Er hun på arbejde i folketingssalen?

Og mens hun så læser rapporter og diskuterer og farer rundt, så forbereder hun sig?

Hvornår er en videnskabsmand på arbejde?

Når han skriver en bog, eller når han tænker over et problem sent om aftenen?

Hvornår er politiet på arbejde?

Når de taler med en mistænkt, eller når de foretager sig alt muligt andet med kolleger og andre på politigården eller andre steder?

Nu er det så blevet tradition at kalde lærernes arbejde uden for klassen for forberedelsestid, men alle fornuftige erhverv i landet har deres egen form for forberedelsestid.

Heldigvis for dem har deres forberedelsestid blot ikke noget navn, så de slipper for, at Lars Barfoed, Christine Antorini og KL kan slippe af sted med et skolesyn, der er så langt fra både konservative, socialistiske og danske selvstyretraditioner.

 

Dronningens forberedelsestid

Antorini kan selv få lov til at lave tælleskemaer for sit arbejde, kan hun. Men mon vi får bedre politikere af, at det hele skal noteres ned i tællediagrammer og gøres op i procentsatser? Og hvad med dronningen? Hun forbereder sig vist også. Skal hun ikke også have en fin kasse, som vi kan kalde for ”majestættid”, som så yderligere kan opdeles i 37 funktionelle kasser?

Den anden refleksion

For det andet taler man alt for meget om ”forberedelsestid”, som om det var noget, der angik ”undervisningen” i snæver forstand. Derved får man en for smal opfattelse af lærerhvervet og skolelivet. En lærer er ikke forberedelse+undervisning.

Det er det samlede skoleliv, man bør interesserer sig for – fagudviklingen, musicals, sportsstævner, elevinitiativer, internationalt arbejde, korsang, litteraturgrupper, it-eksperimenter, biblioteksudvikling etc.

Der er lærerprocesser alle mulige steder i skolen eller bør være det.

Der er en kraftig tendens til, at man tror, at det hele handler om at stå i en klasse og score ranglistepoint til ære for konkurrenceevnen.

Det værste, et samfund kan få, er en lærerstand, der tæller timer til ære for en minister, og som har al sit fokus rettet mod klasseundervisning for Pisa-listernes skyld.

Så pyt med, at en eller anden gammel lærerknark måtte profitere af den manglende kontrol og nyde en øl i solskinnet.

Langt vigtigere er det, at lærere og skoler sætter alt muligt i gang og har antennerne ude i forhold til lokalsamfundet og kulturen i almindelighed, en proces, som klasseundervisningen blot er en lille del af.

Hvis lærerne selv begynder at tale om deres arbejde som undervisning i smal forstand i stedet for det, det hele handler om, så kan man selvfølgelig ligeså godt lade fare, medmindre man da som ansvarlig medborger interesserer sig for skolernes kulturelle betydning og virke.

Vi skal være glade for Anders Bondo Christensen, som resonerer i god lærerånd og ikke blot i fagforeningsånd, men han kan nok ikke holde stand, eftersom skolesynet i brede dele af samfundet er blevet så afstumpet i løbet af 00’erne, at de tror, at en lærer er en, hvis vigtigste opgave er at bruge tid på at ”forberede” sig og undervise.

I så fald er det i al fald godt, at vi har frie skoler i landet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.