Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Smart Grid er ikke hele løsningen

Ifølge den gældende energiaftale skal 50 pct. af det traditionelle elforbrug dækkes med vindenergi fra 2020. Samtidig får elforsyningen nye opgaver i form af forsyning til elbiler og varmepumper. Omlægningen vil nødvendigvis udfordre elforsyningens stabilitet og økonomi.

Myndigheder, politikere og brancheorganisationer peger på Smart Grid som svaret på denne udfordring.

Tankerne om et mere intelligent elnet har været undervejs internationalt i nogle år. I et Smart Grid suppleres elnettet med et kommunikationsnet, som skal sikre kunder, markedsaktører og net-operatører adgang til relevant information, og som skal gøre det muligt at indbygge avanceret automatik i nettene og hos kunderne.

Det er sund fornuft at modernisere elnettet i takt med, at udstyr og koncepter modnes internationalt. Spørgsmålet er, hvor langt denne modernisering vil være i 2020.

Overskudsenergien skal flyttes

Dansk Energi og Energinet.dk fremhæver i en fælles analyse fra 2010, at den forventede tilgang af elbiler og varmepumper vil kræve betydelige forstærkninger af distributionsnettene. Det er et væsentligt formål med et Smart Grid at fordele belastningerne jævnt over døgnet, så der kan spares investeringer i distributionsnettene.

Mens analysen omfatter detaljerede analyser for distributionsnettene, behandles transmissionsnettene mere skitsemæssigt. Derfor synes Smart Grid-planerne for transmissionen og dermed for den fremtidige driftssikkerhed endnu ikke at være særligt konkrete.

Et hovedproblem ved fordoblingen af produktionen af vindenergi i Danmark bliver den løbende opretholdelse af balancen mellem forbrug og produktion af el. Der er forventninger om, at et mere fleksibelt elforbrug kan bidrage hertil. En husholdnings forbrug kan flyttes lidt rundt inden for et døgn, men der bliver brug for langt større flytninger.

Kraftvarmeværkerne skal fremdeles kunne levere varme om vinteren. Sammen med 50 pct. vindenergi vil kraftvarmeværkerne i januar producere ca. 30 pct. mere el, end der forbruges. I juli vil der tilsvarende være et underskud på ca. 40 pct.

Der skal altså flyttes el fra vinteren til sommeren for at det batter noget, og det kan Smart Grid-løsningerne ikke klare.

Afhængig af udlandet

Den løsning, som er anvendt indtil nu, og som også får stor betydning i fremtiden, består i at eksportere overskudsenergi til nabolandene og importere energi i de situationer, hvor det er fordelagtigt.

Det er utvivlsomt en fornuftig strategi, som Energinet.dk tydeligvis bygger videre på.

Hvis der kun satses på udlandsforbindelser, bliver de danske energisystemer mere afhængige af udlandet. Det er en afhængighed, som Smart Grid-initiativerne ikke kan påvirke nævneværdigt. Om det er acceptabelt, må bero på en politisk vurdering.

Der er imidlertid andre indenlandske løsninger, som kan tilføre elsystemerne betydelig fleksibilitet. Den aktuelle Smart Gridbegejstring synes helt at have sat kraftvarmeværkerne i skammekrogen.

Det kan vises, at kraftvarmesystemerne kan aftage næsten al overskydende elproduktion og omsætte den til varme ved hjælp af elpatroner og store varmepumper. Varmen kan gemmes til senere brug i kraftvarmeværkernes varmtvandstanke, og når der mangler el, kan kraftvarmeværkerne sættes ind med ekstra elproduktion.

Der er tale om løsninger, som allerede er i drift. Hvis dette potentiale ønskes udnyttet fuldt ud, skal varmesystemernes rammer og ikke mindst energiafgifterne justeres.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her