Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vildfaren dansk drukkultur

Forleden meldte en historie fra Information, at danskerne har fordoblet deres alkoholforbrug siden 1960 til et gennemsnit på ikke færre end 11,1 liter ren alkohol om året for enhver dansker over 14 år.

Det svarer til alkoholen i 724 pilsnerøl om året, der lavt sat med moms og pant giver et udlæg for alle og enhver på mindst 6.000 kr./år.

På landsbasis beløber det sig til mindst 30 mia. kr./år. Denne enorme enkeltudgift er dog ikke det værste; det er følgevirkningerne derimod.

Alkohol virker stærkt på alle, fordi det er et organisk opløsningsmiddel, der i første række angriber centralnervesystemet, selvfølgelig kraftigst under dets dannelse hos fostre, børn og unge. Ubefæstede sjæle har ligeledes sværest ved at modstå ”Kong Alkohol”. Nogle drikker derfor langt mere end andre.

En hel fjerdedel af alle danskere drikker alt for meget, og hele 11 pct. drikker endog alt, alt for meget med større psykiske og fysiske mén til følge.

Sydlandsk drikkekultur

Forskeren Karen Elmeland, der citeres i Information, peger på, at fordoblingen af det danske alkoholforbrug i sin tid skyldtes charterturismen. Den forbandt gamle nordiske beruselsesskikke med sydlandsk, forholdsvis behersket dagligdags drikkekultur.

Visse voksne, nordiske mænds grænseoverskridende rus-skikke ved festlige lejligheder er som konsekvens blevet udbredt og demokratiseret til kvinder og gjort dagligdags med et enormt forbrug til følge – med særlig galoperende verdensrekord i alkoholindtag for unge danskere.

Globaliseringens øgede eksotiske variationer i både kost- og drikkevaner medfører, at et vist omfang af ”sydlandsk” inspireret drikkekultur blandt voksne under alle omstændigheder vinder yderligere frem. Til gengæld bliver det afgørende at få punkteret den sære danske alkoholboble og udfaset den vildfarne, radikaliserede danske drukkultur, især blandt unge.

Tilbage til 1960-niveau

Sundhedsmæssigt er den sydlandske, beherskede drikkekultur for voksne langt at foretrække, eftersom alkoholskaderne især indtræffer ved indtagelse af flere end fire genstande ad gangen.

Overdrivelse hjælper måske på genertheden, men aldrig på charmen, hvilket voksne lettere fatter.

Udfasningen af alkohol til børn og unge indledt med forbudstiltagene i 2008, 2010 og 2011 bør accelereres også i praksis og udskænkningen indskrænkes. At halvere det nationale alkoholforbrug tilbage igen til 1960-niveau inden føje år burde bestemt være et realistisk mål.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.