Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ny reform: Grib chancen!

Kære beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, social- og integrationsminister Karen Hækkerup og formand for KL Erik Nielsen.

Midt i debat og kritik af den nye reform af fleksjob og førtidspension er det afgørende, at vi forfølger de positive perspektiver. Det gælder ikke mindst de nye rehabiliteringsteam og ressourceforløb.

Der er store perspektiver i at styrke og koordinere sagsbehandlingen og borgernes forløb. Men det måske største potentiale ligger i at udvikle relationen mellem borger og myndigheder.

»På sigt kunne jeg godt tænke mig, at det var borgerne, der inddrog os, og ikke omvendt,« sagde formanden for socialcheferne, Ole Pass, allerede i 2007. Jeg er enig: Det må aldrig blive det offentliges mission at tilrettelægge borgernes liv. Det offentlige skal støtte de borgere, der har brug for det, i at leve deres eget liv.

Det perspektiv er ikke bøjet i neon i aftaleteksten. Den tegner mest et system, der koordineret skal klare borgernes behov, og hvor resultaterne måles i, hvor mange der modtager hvilke tilbud. Men reformen er ikke omsat i love og vejledninger endnu, og kommunerne skal først tilrettelægge indsatsen. Der er altså mulighed for at gøre gode elementer bedre.

Fire forslag

Jeg har fire forslag:

•Spørg de mennesker, der har været igennem det nuværende system, hvad der var godt og skidt – og brug resultaterne som inspiration til den kommende indsats. Vi har allerede meget statistik og analyse af systemer, men det kniber med at spørge borgerne selv.

•Sæt klart fokus – i regler og vejledninger – på, at borgerens ønsker gennemsyrer sagsbehandlingen. I aftalens appendiks står, at der skal lægges vægt på borgerens ejerskab til ressourceforløbet. Det skal ske ved at ”inddrage” borgeren, men det er ikke tilstrækkeligt. Ejerskab kræver, at man reelt tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eget perspektiv.

•Fokusér på brugerindflydelse, når der skal metodeudvikles i det nye system. Giv sagsbehandlerne redskaber til at møde borgerne i øjenhøjde.

•Supplér opfølgningens optællinger af tilbud med at spørge borgerne om deres oplevelser og forslag til forbedringer. Og brug det.

Når vi om nogle år ser tilbage på denne reform, kan den – hvis vi sætter os for det – stå som et afgørende nybrud i måden, vi bistår mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Det kræver, at vi reelt gør borgeren til hovedperson. Er I klar til det?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Må en sygeplejerske bære nazi-kasket på arbejde?

Lars Boje Mathiesen
Islam er en grusom totalitær ideolog, hvis symboler ikke hører hjemme i offentlige danske institutioner.

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.
Annonce
På med støvlerne: Her kan du vandre i Danmark
Hvis du vil ud over stepperne i din sommerferie, er Hærvejen, Gendarmstien, Nationalpark Thy og Øhavsstien oplagte valg, lyder det fra Dansk Vandrelaug. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her