Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Infrastruktur og natur kan sagtens kombineres

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i JP 7/6 udtrykt sin bekymring for, at Hærvejsmotorvejen vil berøre en række skønne naturområder i Jylland som f.eks. Randbøl Hede og Dollerup Bakker. Samtidig frygter man, at en ny parallel motorvej generelt vil betyde større belastning af miljøet.

På Hærvejskomitéens store trafikkonference forleden var det en stor glæde for mig personligt, at DN var mødt frem. Jeg vil gerne understrege min pointe fra mødet. Hærvejskomitéen har selvfølgelig stor respekt for vores fælles naturværdier. Og vi har selvfølgelig ingen som helst interesse i at tromle en motorvej gennem fredede områder. Det giver sig selv i et moderne samfund med helt andre prioriteringer og værdier, end vi ser i f.eks. nogle af tigerøkonomierne i Østen. Vi ønsker ikke at tromle noget igennem – og da slet ikke igennem naturperler som Dollerup Bakker.

Komiteen rækker hånden frem til dialog med DN, så vi i fællesskab kan se på de udfordringer, der selvfølgelig altid vil være ved et nyt, stort vejanlæg. Jeg bad DN om et møde hurtigst muligt, for i Hærvejskomitéen går vi ind for saglig og personlig dialog i stedet for konfrontation.

Som socialdemokrat, soldat og naturelsker kan jeg personligt garantere, at Hærvejskomitéen aldrig vil lade kommercielle interesser overskygge respekten for vores naturperler. Aldrig!

Det giver jo i øvrigt sig selv her i år 2012. Alle vores medlemmer og støtter i politik og erhvervsliv har en grøn miljøpolitik som en vigtig del af profilen. Det er muligvis ikke, fordi den grønne glorie trykker, men om ikke andet, så fordi det simpelthen er en god forretning nu om dage. Hele holdningen har ændret sig. Så DN løber en åben dør ind.

DN har selvfølgelig også sit behov for at markere sig jævnligt som interesseorganisation over for medlemmerne. Det er fair nok. Men hvis jeg var en drillepind, kunne jeg jo spørge, om ikke det er DN, der i virkeligheden hænger i en forældet opdeling i naturelskere og ”mørke kræfter”, der ønsker vækst og fremgang. Det er en kunstig modsætning, som hører fortiden til.

Det passer ganske enkelt ikke, når DN siger, at samfundet, borgerne og naturen vil komme til at betale en høj pris for Hærvejsmotorvejen. Tværtimod vil den give klare gevinster for både samfundet og miljøet. Bl.a. vil en mere effektiv infrastruktur medføre mindre køkørsel, kortere transportveje for store dele af erhvervslivet og den internationale trafik, mindre brændstofforbrug og mindre CO2–udslip end ved en løsning udelukkende baseret på etablering af en 6-8-sporet E45. Det viser alle seriøse analyser. På lange strækninger vil der blive muligheder for vedvarende energiproduktion langs Hærvejsmotorvejen.

Jeg glæder mig til den fortsatte dialog med DN i en åben og positiv atmosfære. Som tidligere topfodbolddommer kan jeg i disse EM-tider berolige DN med, at vi i komiteen faktisk spiller mod samme mål.

DN, tag møderne med os.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.