Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En ren straffeaktion

Med den røde ”børneregerings” ageren er forståelsen for, at et velfærdssamfund må opkræve høje skatter, helt væk.

Tak til JP's lederskribent for søndagsavisens leder 3/6, som præcist rammer ned i vor nuværende regerings foragt for de vælgere, som har skabt velfærdssamfundet. Ingen kan undre sig over, at meningsmålingerne straffer ”børneregeringen” for skatteudspillet, som bl.a. er udtryk for det værste generationstyveri, som hidtil er set.

Hvis man havde benyttet sig af samme princip over for efterlønsmodtagerne i den vedtagne efterlønsreform, nemlig en her og nu-nedsættelse af efterlønnen for alle dem, som havde indrettet sig efter den, skulle man have hørt et ramaskrig.

VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale tog dog det hensyn til efterlønsmodtagerne, at der blev taget hensyn til indretningssynspunktet, selv om den enkelte efterlønsmodtager så langtfra selv har betalt sin egen efterløn.

Snydt for 27.000 kr.

Det er som bekendt staten, som finansierer størsteparten heraf, dvs. også de af os, som ikke har indskibet os i den ordning. Ydermere har alle fremtidige efterlønsmodtagere mulighed for at få hele deres indbetaling tilbagebetalt skattefrit.

Var det ikke rimeligt, at vi, der bedrages for over 27.000 kr. pr. par årligt, får en forholdsmæssig del af vort indbetalte folkepensionsbidrag, som det tidligere blev benævnt, tilbagebetalt skattefrit?

Det bør betænkes, at de, der er gået på pension, ikke som de fremtidige pensionister har nogen mulighed for at forbedre deres økonomiske situation. Det er en ren straffeaktion over for folk, som har været så ansvarlige at spare op til egen pension.

Med tilbagevirkende kraft

Samtidig hermed belønner man de kontanthjælpsmodtagere, som for manges vedkommende ikke evner/har vilje til at tage det arbejde, som vitterligt findes.

Tilsvarende gælder det for de folkepensionister, der kunne have lidt samme afsavn som vi andre, mens vi lagde fra til egenpension, men som i stedet valgte at leve på vulkaner og bruge det hele, at de nu belønnes med ekstra pensionstilskud fra de af os, som kun kan opnå folkepensionens grundbeløb.

Det er, som JP korrekt skriver, reelt lovgivning med tilbagevirkende kraft. Ingen kan have noget imod, at de ”fattigste” pensionister friholdes fra fremtidig udhuling af deres folkepension, men det havde nok været mere rimeligt og retfærdigt, hvis alle bidrog til dette, og ikke kun dem, som alene modtager folkepensionens grundbeløb.

Aldersfascisme

Den røde regerings ”belønning” af de ansvarlige pensionsopsparere krones endvidere med det mest foragtelige, som man kan tænke sig, nemlig forslaget om, at skatten af den sidst tjente krone beskattes hårdere for pensionisten, som selv har lagt fra til pension og derved sparer staten for store fremtidige pensionsudbetalinger, end for alle andre i dette fremtidigt urimelige samfund.

Det er aldersfascisme, som skriger til himlen.

Baggrunden for børnechecken

Børnecheckens bortfald for ”de mest velhavende” og for dem, som har været så ansvarlige (og fremover økonomisk ufornuftige) at gifte sig, er ligeledes et klart eksempel på kontraktbrud. Ingen af de alt for mange unge medlemmer af Folketinget er åbenbart klar over, hvordan børnechecken kom til, nemlig, som JP skriver, ved at erstatte et rimeligt skattefradrag, som utilsigtet gav de med størst indtægt størst nettofradrag.

En omfordeling, hvor folk uden børn også bidrager til de store udgifter, der er forbundet med at have børn, var såvel dengang som nu en rimelig velfærdsforanstaltning. Folketinget er blevet aldersmæssigt skævvredet, og der mangler i udtalt grad medlemmer med livs- og erhvervserfaring.

Se bare på en meget ung skatteminister, som er uden uddannelse, næppe har ydet en reel erhvervsmæssig indsats, og som i parentes bemærket ikke kunne opnå valg til Folketinget. Han har endvidere som såkaldt samlevende sikret sig, at hans familie ikke rammes af begrænsningerne i børnechecken.

Den røde regering gør sig ingen forestilling om, hvilken effekt sådanne urimeligheder har på skatteborgernes holdning til det at betale skat, og jeg kan kun opfordre de ramte til at gøre deres yderste for at tilpasse deres fremtidige økonomiske ageren under hensyn til disse kontraktbrud.

Det gælder såvel mht. arbejdsindsats som opsparing og indbetaling til humanitære organisationer mv., som så fremover kan sende opkrævningen til regeringen og skatteforslagets vindere.

Forståelsen er væk

Indtil nu har jeg betalt min gennem årene betydelige skat om ikke med udpræget glæde, så dog med en forståelse for, at et velfærdssamfund kræver høje skatter, herunder at vi, som tjente meget, også betalte væsentligt mere i skat end de fleste, men den forståelse er helt væk nu.

Hvilke af de borgerlige partier vil gøre en helhjertet indsats for at fjerne disse tidsler? Venstre har bekræftet dette, men gælder det også Liberal Alliance, De Konservative eller Dansk Folkeparti?

Den røde regering gør sig ingen forestilling om, hvilken effekt sådanne urimeligheder har på skatteborgernes holdning til det at betale skat.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.