Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dødsstød mod ægteskabet

Ægteskabet overlevede ikke torsdag den 7. juni. Jo, mit gjorde, men samfundets definition af ægteskabet gjorde ikke.

 I forgårs vedtog Folketinget nemlig en ny definition af ægteskabet. Medierne har stort set kun været optaget af den ændring, loven medfører for de homoseksuelle, ikke den ændring, den medfører for ægteskabet. Den er ellers historisk: Der skal ikke længere en mand og kvinde til for at danne et ægteskab.
 

Efter en tur i den kønspolitisk-korrekte vridemaskine er det årtusindgamle ægteskab kommet ud som kønsneutralt. Der er noget næsten komisk ved, at alle disse gråmelerede, klicheproducerende og utroligt uvidende MF'er tiltror sig retten til at omdefinere en årtusind gammel institution.
 

»Som mand og kvinde skabte han dem«, har det lydt i århundreder. Nej, det er Helle Thorning-Schmidt og Mogens Jensen altså ikke rigtigt enige i. Så med et pennestrøg dekonstruerer de magtfulde ord. Hvilket storhedsvanvittigt hovmod. Hvorfor går du sådan op i det her, bliver jeg ofte spurgt. Hvorfor har du så meget imod at homoseksuelle nu får de samme rettigheder som heteroseksuelle?
 

Fordi det ikke er sagens kerne og fordi de konstante anklager for homofobi ikke bliver mere saglige af at blive gentaget. Sagens kerne er ægteskabet og det faktum, at begrebet ægteskab opløses, når ægteskabet udstrækkes til at gælde alle, der elsker hinanden.
 

Derfor er torsdagens vedtagelseet voldsomt stød mod den institution, der i årtusinder har været det vestlige samfunds byggesten og som sådant modtager af særlige privilegier. Når privilegierne udstrækkes til alle, er de ikke længere privilegier.
 

De privilegier, samfundet gav ægteskabet, var respekt, juridisk beskyttelse og skattemæssige fordele. Til gengæld skulle ægtefællerne offentligt love at udføre noget af det vanskeligste og mest værdifulde: at stifte en familie og holde sammen på den. Løftet om at holde sammen i medgang og modgang gav børn et trygt hjem at vokse op i, og det skabte en privat urørlighedszone, hvor hverken staten, arbejdsgiveren eller andre kunne hundse rundt med os.
 

Da jeg for nylig interviewede den britiske forfatter Peter Hitchens til Sappho.dk gjorde han mig opmærksom på, at den, der klarest har formuleret ægteskabets samfundsbetydning sjovt nok er D. H. Lawrence - forfatteren til ”Lady Chatterleys elsker”. Han siger: »Det er ægteskabet, der giver mennesket dets bedste frihed ved at give det dets eget lille kongedømme inde i statens store kongedømme og ved at give det uafhængighedens fodfæste, hvorfra man kan modstå en uretfærdig stat. Nedbryd det, og du vil gå tilbage til statens overvældende dominans, som eksisterede før den kristne æra.«
 

Forudsætningen for frihed og for afgrænsning af statens magt er altså ægteskabet.
 

Spørg dig selv, kære læser, om Lawrence ikke har en pointe. Er det offentlige ikke i takt med de seneste årtiers svækkelse af ægteskab og familie svulmet voldsomt op? Er vi ikke blevet udsat for en statsintervenering i privatlivet af hidtil ukendt omfang? Især i Danmark, hvor staten har overtaget hovedansvaret for omsorgen for og opdragelsen af småbørnene - en kulturrevolution, vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af.
 

Men hidtil har den begrebslige ramme om den svækkede familie i det mindste stået fast. Det gør den ikke længere. Manu Sareen kalder sit dødsstød mod ægteskabet »historisk, smukt og kæmpestort«. Nu er Manu Sareens troværdighed ikke kæmpestor, så i mine øren lyder i stedet D. H. Lawrences manende advarsel: »Nedbryd ægteskabet, og du vil gå tilbage til statens overvældende dominans«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.