Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Afsavn for 1 mio. kr.

Kære Susie Mogensen. Det er da godt nok noget af en svada, du fyrer af i JP 3/6, og efter af have fået mit blodtryk ned i noget der ligner det normale, er jeg nødt til at komme med et modspil.

Det lyder jo nærmest som om, I lever et liv fyldt med afsavn – far er aldrig hjemme, der har været spareferier, brugt bil, sjældne restaurantbesøg, I bager selv osv. – men det er nu lidt svært at have ondt af jer, for sådan er der da mange, der lever, og alle de, der ikke gør, har nok bare været bedre til at prioritere, end I har.

Du mener, at når to veluddannede arbejder hårdt og får masser af børn, har de gjort deres borgerpligt – og staten (det er vist nok os alle sammen) skal så tage over og betale. Den tankegang døde vistnok sammen med de kommunistiske landes sammenbrud. Det er den krævementalitet, som er ved at køre vores lands økonomi i sænk.

I har en husstandsindtægt på ca. 1 mio. kr. og så vil du påstå, at I ikke kan klare jer selv uden tilskud fra staten. Jeg synes oprigtig talt, at det er direkte uartigt, at du brokker dig, og jeg forstår ikke den totale mangel på eget ansvar for dit eget og dine børns liv.

Hvis I ikke kan klare den daglige økonomi uden tilskud fra staten, er det udelukkende jeres egen skyld.

I har simpelthen ikke forstået, hvad udtrykket ”at sætte tæring efter næring” betyder. Du overvejer, om du skal droppe arbejdsmarkedet og blive hjemmegående, og du får det til at lyde som en straf og noget, som dine børn bør foragte.

Jeg vil påstå, at hvis din mand er væk i 60-70 timer om ugen, er det faktisk det eneste rigtige at gøre – hvem skal ellers opdrage dem og give dem nogle gode familieværdier, for det hverken kan eller skal en institution gøre (med al respekt for det store arbejde, der gøres i daginstitutioner).

Jeg ved fra erfaringer i min egen familie, at megen tid brugt sammen i familien er det bedste, vi kan give vores børn, og det er meget mere værd end dyre ferier og alt andet ”glimmer”.

Jeg er faktisk sikker på, at hvis I havde haft evnen til at planlægge jeres liv og prioritere, hvad der er vigtigst for jer, havde I ikke stået i en situation, hvor I ikke kan få pengene til at slå til. I ser åbenbart aldrig faderen, og du overvejer en skilsmisse for ussel mammon – se, det kalder jeg ægte kærlighed.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.