Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israelske ”mærkevarer”

Tak til Shaul Sousa for i JP 25/5 at gøre opmærksom på de israelske ”mærkevarer”.

Ganske rigtigt er varerne svære at finde i butikkerne, og personligt har jeg da mange gange været nødt til at købe sydfrugter fra andre, mere tvivlsomme voksesteder. Måske kunne det være en idé at gøre varerne nemmere at lokalisere på hylderne ved f.eks. at mærke dem med en lille, gul jødestjerne?

»Men hvorfor købe varer fra Israel?« ville nogle måske spørge.

Svaret er enkelt: Set herfra er jøderne et begavet og kultiveret folk, hvis land som et lys i mørket ligger placeret i, hvad man - i stor målestok - kunne kalde et udsat boligområde.

En tolerant og ikke-aggressiv religion er grundlaget for den israelske kultur og verdensanskuelse, og den adskiller sig således ikke væsentligt fra, hvad vi vesteuropæere siden Oplysningstiden har anset for almindelig sund fornuft og ret og rimeligt.

De ovenstående betragtninger kan vække vrede i mange små hjem. Visse vil endda med en stor portion god vilje betegne det som en slags racisme. Jeg vil derfor for en sikkerheds skyld - og for ikke at komme i clinch med Europarådets kommission mod racisme og intolerance - gerne have lov at fremkomme med en udtalelse, som siger det modsatte af, hvad Jesper Langballe og Lars Hedegaard er blevet henholdsvis dømt og næsten dømt for efter straffelovens §266b:

Der er rigtigt mange muslimske fædre, som ikke voldtager og myrder deres døtre. Og det må man gerne citere mig for.





Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen