Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvor er etikken i økologi?

Kan det lykkes at gøre miljø- og økologipræster videnskabelige?

Jeg køber aldrig økologiske produkter:

•Økologiske produkter har aldrig i ordentlige videnskabelige undersøgelser vist sig at være sundere end moderne produkter, hvis vore meget strenge regler for brug af antibiotika og sprøjtemidler er overholdt.

•Over en milliard mennesker i verden sulter.

•Økologisk produktion af fødevarer er særdeles ineffektiv. Der er variation afhængig af produkterne. Imidlertid er et gennemsnit på ca. 40 pct. øget forbrug af landbrugsjord for at producere samme fødemængde i hvert fald ikke overdrevet. Det vil sige, at vi skal ødelægge 40 pct. mere regnskov og anden natur, for at verdens overbefolkning kan leve økologisk.

•Fattige folk selv på vore breddegrader kan ikke betale for økologiske varer uden massiv statsstøtte, hvilket er lig med mere skat.

Det ville naturligvis være dejligt, hvis miljø- og økologipræsterne også ville komme op til nutiden og acceptere genmodificerede produkter.

Fordele ved genmodifikation

•De giver ofte større udbytte, som tillige betyder mindre behov for naturødelæggelse.

•Kan ofte dyrkes på dårligere jorde end gamle afgrøder.

•Kræver ofte mindre gødning og pesticider, da de er mere modstandsdygtige, hvilket burde være miljøpræstens drøm.

•Nogle produkter, f.eks. ris, kan vitaminberiges, hvilket er af enorm sundhedsmæssig betydning i lande, hvor ris udgør hovedernæringen.

Hvad er da problemet?

Lige så længe mennesker har dyrket planter og dyr, har vi lavet genmodifikation. Den var naturligvis mere primitivt end i dag. Den bestod i krydsning af de bedste planter og dyr, så vi kunne opnå bedre udbytte og færre sygdomme. Krydsninger har haft fantastisk betydning for landbruget og fødevareproduktionen. Se blot, hvor få fold man fik på en hvedemark for 200 år siden sammenlignet med i dag.

Imidlertid har moderne videnskab vist, hvordan man hurtigere og mere præcist kan forbedre planter og dyr. Mange gamle krydsningsforsøg kiksede naturligvis. Hvorfor ikke benytte os af, at vi nu ved mere?

Et religiøst mantra

Uvidende modstandere mener naturligvis, at vi vil indføre ”Frankenstein”-uhyrer, og at det vil gå ud over vores biodiversitet. Det er naturligvis rigtigt, at stærkere planter og dyr vil komme til at dominere, men hvor mange i dag ville drømme om at plante 200 år gammel hvede eller rug, som gav under 10 fold, eller opdrætte 200 år gamle griseracer, som næsten ikke gav noget kød?

Hvad skal vi ofre på biodiversitets-alteret?

Biodiversitet er blevet et religiøst mantra. Hvad betyder det? Skal vi have flere malariamyg som på Lolland i det 19. århundrede? Mere meldrøje, så vi kan lide af ergotisme? Flere mykotoksiner fra svampeinficerede økologiske produkter? Mere ødelæggelse af naturen og sult på grund af ineffektivt landbrug?

Hvor er etikken?

Jeg spørger bare.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.