Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Rige pensionister

Mismodige betragtninger over politikkens elendighed: På Christiansborg skalter og valter helt unge mennesker med vores liv og vores årelange planlægning, som er sket i god tro.

Er en folkeskolelærer, en sygeplejerske eller en håndværker rig? Det mener de fleste vel er en temmelig meningsløs brug af ordet ”rig”?

Ikke desto mindre synes der at være almindelig enighed om, at en pensionist, der har en indkomst som de nævnte grupper, er rig.

Endnu mere undren må det skabe, at der også synes at være enighed ikke mindst blandt politikerne om, at der her er tale om en kombination af en systemfejl, som må rettes, og personlige forsyndelser, som må straffes. Ud over fortidens indgreb som f.eks. realrentebeskatningen indført af Schlüter-regeringen, efter at man tidligere i opposition havde kaldt et sådant indgreb for ekspropriation, inddragelsen af den sociale pensionsfond - og for ikke så længe siden den såkaldte udligningsskat - planlægger man nu for ”rige” pensionister en nedsættelse af folkepensionens grundbeløb og en uforandret topskattegrænse, mens andre, der endnu ikke er pensionister, får den hævet.

Hvori består den forsyndelse, som de ”rige” pensionister har begået, og som nu skal straffes så hårdt? Hvad gjorde de/vi?

Vi uddannede os i en tid, da der ikke var noget, der hed SU (hvad med lidt kompensation?). Vi arbejdede i mange år - dengang var arbejdet også sommetider hårdt, og vi stod tidligt op om morgenen og smurte leverpostejmadder, som nutidens helte gør. Vi betalte en tårnhøj skat af vores arbejde, men ud over den arbejdsmarkedspension, som vi automatisk betalte til, satte vi yderligere penge til side til vores alderdom, som vi gerne ville sikre bedst muligt. Det opfordrede politikerne også til, endda helt konkret, ved at gøre opsparing på private pensioner fradragsberettiget. Endelig skete der det, at vi tillod os at blive så gamle, at vi ikke længere var på arbejdsmarkedet, men nu skulle til at leve af vores i mange tilfælde surt opsparede penge. Det var vores forsyndelser. Jeg må være en hård hund, siden det kniber for mig at føle skyld i den forbindelse.

 

Fantasifulde forklaringer

Men politikerne glæder sig sikkert over i dag, at vi hoppede på limpinden, for det betyder, at der nu er en dejlig masse penge, som man kan komme at hente under de mest fantasifulde forklaringer som den om udligningsskatten, hvor det påpeges, at pensionisterne får en utilsigtet fordel af, at marginalskatten dengang var højere end nu, når pensionerne kommer til udbetaling. Man glemmer, at den del af indkomsten, der ikke blev opsparet, stadig var hårdt beskattet (hvad med lidt kompensation?), og ser bort fra, at indgrebet har karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det skulle ikke undre, om man nu i forbindelse med indgrebet mod folkepensionens grundbeløb får den idé, at man har haft en utilsigtet fordel af at få grundbeløbet ubeskåret og derfor skal betale tilbage. Man har jo gode erfaringer med at lave den slags lovgivning.

Egernet og bjørnen

Forskellige billeder og erindringer toner frem: fjernsynsudsendelsen fra Yellowstone nationalpark, hvor egernet gemte grankogler til at overleve gennem vinteren. Men bjørnen kunne også godt lide kogler. Derfor gemte egernet sine kogler mange forskellige steder, og bjørnen fandt da kun nogle af dem. Man tog sig i at misunde egernet, som havde held til at gemme noget til sig selv, fordi bjørnen ikke var så effektiv som en moderne statsmagt til at finde de opsparede midler.

Eller den ældgamle tommelfingerregel:

»Hvis bevæbnede mænd nærmer sig, er der tale om røvere, hvis der er under 30. Hvis der er flere, er det en militær ekspedition.«

De ville det samme: tage resultatet af dit livs bestræbelser fra dig. Forskellen var, at røverne ville tage det hele som bjørnen, hvis den var smart nok, mens statsmagtens folk ville efterlade dig med så meget, at du kunne leve og opsamle nye goder, som så kunne ”høstes” efterfølgende.

Hvad med retsopfattelsen?

Alt dette fører - sammen med så meget andet - til mismodige betragtninger over politikkens elendighed. Mennesker, som nogle af os har valgt til at arbejde for det fælles bedste, og hvoraf mange knap er blevet tørre bag ørerne, skalter og valter med vores liv og vores årelange planlægning, som er sket i god tro. Og hvad der set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel forekommer helt katastrofalt: uden den ringeste hensyntagen til almindelige menneskers naturlige retsopfattelse. Det gælder blå stue, og det gælder rød stue. Det gælder politikerne over én bank. Hvor længe mon det kan blive ved med at gå? I går fejrede vi grundloven, men glemte vist, at den i vid udstrækning kun har symbolsk betydning - som i totalitære stater.

Læren af hele denne historie bør de ”hårdtarbejdende”, som er fremtidens pensionister, skrive sig bag øret:

Den, der gemmer til natten, gemmer til skatten.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.