Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Pensionen og skattereformen

De færreste ved, at deres pensionsindbetalinger rub og stub går direkte i statskassen.

Regeringen er med sit forslag til en skattereform gået til angreb på det danske pensionssystem.

Et system, som vi ellers har brystet os meget af, fordi det hviler på tre søjler bestående af offentlige ydelser, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger.

Det er gift for lysten hos den enkelte til at spare op til pension, at der nu med forslaget til en skattereform skabes så stor usikkerhed om dele af systemet.

Det foreslås for eksempel af regeringen, at skatten på kapitalpensioner fremrykkes, så den kan betales endeligt i 2013 mod en senere skattefri udbetaling.

Dette er sukret ind i en lavere skatteprocent på 37.5 pct. gældende i 2013 mod normalt 40 pct. For den enkelte kan det så tilsyneladende godt betale sig ud fra en her-og-nu betragtning at betale skatten i 2013. Hvis alle på den baggrund lægger deres kapitalpensioner om, vil det give et gigantisk engangsbeløb på 180 milliarder i statskassen.

Disse penge vil til gengæld mangle i kassen til velfærdsydelser i årene fremover, hvor der ikke kommer penge ind fra hævninger af kapitalpensioner. Så kommende pensionister kan godt nok se frem til en skattefri udbetaling af deres kapitalpension, men staten vil sandsynligvis om nogen tid skulle hente penge til pensionisternes velfærdsydelser andetsteds, og hvad er mere nærliggende end til den tid at hæve afgifter og moms, og så udhules pensionisterne skattefrie udbetalinger.

Rammer skævt


I den fremlagte reform foreslås også, at folkepensionens grundbeløb sættes ned, mod at pensionisttillægget sættes op.

Det vil umiddelbart ramme dem, der ikke i dag får pensionisttillægget. Deres folkepension falder.

Dette kan tolkes således, at der nu er lagt en vej frem mod, at kun nogle skal have folkepension, altså et opgør med hele ideen bag folkepensionens grundbeløb.

Lavere topskattegrænse


Desuden foreslår regeringen, at pensionister skal betale topskat ud fra en lavere topskattegrænse, end den, der gælder for alle andre. Det svarer jo til, at vi havde en forskellig topskattegrænse, afhængig af om man er rødhåret eller ej, eller forskellige grænser for mænd og kvinder.

Et yderligere problem er, at hvis danskerne kunne gennemskue alle de modregninger og samspil, der efterhånden er indbygget i pensionssystemet, ville de nok tage deres indbetalinger til pension op til revision, men gennemskueligheden er stort set lig nul.

Det Økonomiske Råd har for eksempel i sin rapport fra maj 2008 vist, at visse grupper betaler en effektiv skat ved indbetalinger til pension på over 100 pct. på grund af samspilsproblemer.

De pågældende sætter penge til ved at indbetale mere til pension, men de fleste ved ikke, at deres indbetalinger rub og stub går direkte i statskassen.

Jeg mener derfor, at regeringen nu har kastet så meget benzin på vores pensionssystem, at der er brug for hurtigst muligt at få nedsat en pensionskommission, der kan se på opbygningen af hele systemet og ikke mindst på samspillet med de offentlige ydelser.

Der skal kigges på alle tre søjler i systemet og samspillet mellem dem.

Pensionsopsparing er langsigtet, og alle må have tryghed for, at det kan betale sig at spare op til sin egen pension, og at der ikke sker indgreb, bare fordi der mangler penge i statskassen.

Derfor håber jeg, at der i de forhandlinger, der nu er i gang, vil være nogle anstændige partier, der vil bringe en pensionskommission på banen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.