Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Om kirkens sparemuligheder

Meget lønnet personale kan spares væk i folkekirken, men hvad med sognepræsten selv?

I en interessant kronik 25/5, ”Folkekirken - folkets kirke”, skriver sognepræst Ole Juul bl.a. om, hvilke sparetiltag man med udbytte ville kunne indføre i folkekirken i disse økonomisk trange tider, da vigtige beslutninger om sognets kirke vil blive fjernet fra det folkevalgte menighedsråd if. en betænkning om provstens og provstiudvalgets fremtidige beføjelser.



Sognepræsten skriver, at »folkekirken er under pres,« at »der er mange, der skal lønnes,« samt at vi »har serviceret os ud af fællesskabets forpligtelse,« hvorefter han nævner flere eksempler på lønnet kirkepersonale, som måske kunne spares væk: »Nu der ikke længere er råd.«



Det kan spares væk



For at minimere omkostningerne ved at drive gudstjeneste kunne man således overveje at spare den lønnede kirkesanger: »Med en dygtig organist og en velvillig menighed kan det godt klares uden.«



Kirketjeneren kunne også godt spares væk if. sognepræsten: »Også det kan vi selv.«



På samme måde er »dyre taxikroner til kirkebilen« samt lønnede sognemedhjælpere poster, der ikke behøver at være lønnede. Alt sammen såre forstandige forslag, som ville kunne minimere udgifterne til søndagsgudstjenesterne betragteligt.



Aarestrups kendte digt



Tillad mig i den forbindelse at erindre om, at allerede i 1838 havde Emil Aarestrup i sit kendte digt, ”I en Landsbykirke”, vist vejen med følgende strofer:



Og Lysene paa Altret



Var ikke tændt — bevares!



Der gives intet Sted, hvor



Meer ugeneert kan spares.







De tommelange Stumper



Stod paa Profit i Stagen,



Og Dugen var et smudsigt



Og stoppet gammelt Lagen.







Der var en dyb Forladthed,



En Kulde og et Øde,



Der var en rædsom Tomhed,



Som i en Grav hos Døde.







Hvad der måske kan undre lidt er, at sognepræsten glemmer at pege på en meget nærliggende besparelsesmulighed, som for alvor ville batte med mindst en halv mio. kr. om året pr. sognepræst, nemlig afskaffelsen af sognepræsten, som jo netop bør vise eksemplet og gå forrest i sand kristen ydmyghed og forsagelse af ussel mammon, jf. Skriftens vise ord: »I kan ikke tjene både Gud og Mammon.«



Siger ikke Luther: »Alle, som er krøbet ud af dåben, er præster.«? Og har vi ikke fået etableret ”det almindelige præstedømme” i vor evangelisk-lutherske kirke efter århundreders papistiske åg, hvor alle i troen er lige i forhold til Gud, idet ingen har særlige evner eller rettigheder til at forkynde kristendom.



Den rene svindel



I "Øjeblikket" (1855) skriver Søren Kierkegaard: »Da hedenskabet opløstes, levede der nogle præster, som hed augurer. Om disse berettes, at den ene augur ikke kunne se på den anden uden at smile.«



Kierkegaard anvender dette billede på de lutherske præster, men grunden til augurernes luskede smil var jo den, at deres spådomsvirksomhed var ren svindel, som de ikke engang selv troede på.



Kierkegaard fremfører et andet sjovt eksempel (”Øjeblikket”) på det relative i den kristne prædikens kvalitet og sandhedsværdi samt menighedens forblændelse og autoritetstro, som heldigvis ikke eksisterer i vore dage:



En svensk præst bliver så forbløffet over at se sine sognebørn græde og være i stærk affekt efter en dommedagsprædiken, at han forsøger at berolige dem med flg. replik: »Græder ikke, børnlille; det turde være løgn alt sammen.«



At grave sin egen grav



Således ser man let, at besparelsesmulighederne i folkekirken på ingen måde vil være begrænsede til de af sognepræst Ole Juul fremførte forslag, idet menighedens medlemmer (eftersom de er døbte) efter tur og uden honorar vil kunne prædike som nogen viet præst.



Men måske er dette slet ikke nødvendigt, hvis man skal tage for pålydende, hvad præsteforeningen if. en Ritzau-meddelelse 16/5 siger: »Præsteforeningen fastslår, at præster begraver alle medlemmer af folkekirken uden at skele til seksuel observans.« Her kunne det dog være rart at vide, hvem der skal grave hullet, nu da vi har fået afskaffet kirkepersonalet. Skal folkekirkemedlemmerne mon grave deres egen grav, eller vil de overlade det til deres præster?



Ja, hvil i fred!



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen