Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En kristen stridsmands erkendelse

»Helle Thorning-Schmidt er ikke Stalin,« skriver formanden for Kristendemokraterne, Per Ørum Jørgensen, i JP 29/5.

Erkendelsen er kommet til ham under et besøg i besættelsesmuseet i Letlands hovedstad Riga, og med en sådan indsigt er det uforståeligt, at vælgerne konsekvent afviser hans parti; tænk hvilken intelligensreserve, der gemmer sig i Jørgensens sammenlignende antydning.

Hensigten er naturligvis, som det sker ind imellem i såkaldt borgerlige kredse, at postulere socialdemokratisk knæfald for diktaturtendenser med tilsidesættelse af bl.a. kristne værdier.

Det er nu angreb, som aldrig har rystet Frode Jacobsens gamle parti.

Sammen med LO-fagbevægelsen er Socialdemokraterne også internationalt gået forrest i beskyttelsen af frihedsrettighederne, herunder ytrings- og religionsfriheden.

Dansk arbejderbevægelse støttede blandt de første i Vesten både økonomisk og på anden vis den illegale polske bevægelse Solidaritet, mens andre danske illegalt brugte bibler til at bryde gennem Sovjet-muren, og al respekt for det. Der var brug for alle gode kræfter mod den inkarnerede ondskab.

Optakten til Østblokkens, herunder Baltikums, sammenbrud skete i øvrigt samtidig med, at S/LO, både selvstændigt og gennem Frie Faglige Internationale, støttede oprøret mod apartheidregimet i Sydafrika på de tider, da visse danske kredse talte om »terroristen Nelson Mandela på Robben Island«. Derfor Mandelas veneration for dansk arbejderbevægelse med gentagne besøg hos LO og Socialdemokratiet.

Ørum Jørgensens indlæg siger utilsigtet mest om ham selv og hans parti. Naturligvis vakte det munterhed, da Kristeligt Folkeparti ændrede navn til flertalsform efter det store parti i det store naboland sydpå.

En dansk parentes


Men ellers har det været lidt af en gåde for politiske analytikere, hvorfor såkaldte kristelige partier i det øvrige Skandinavien har haft en vis politisk indflydelse, mens partiet i Danmark er forblevet en parentes.

I Norge forklares det bl.a. med de ensomme fylker bag fjeldene. I Nordsverige slog kristenfundamentalismen efter den russiske revolution i mange tilfælde over i kommunismen, som siden er blevet hjemløs. Under alle omstændigheder ved vi, at politisk og religiøs fanatisme trives side om side i visse miljøer.

Herhjemme mener nogen, at Grundtvigs tilstedeværelse i de fleste partier har forhindret, at der med større effekt slås politisk plat på Vorherre.

Jørgensen gør et kluntet forsøg, som indirekte omfatter mange aktive socialdemokrater i det kirkelige arbejde, blandt meget andet i menighedsråd over det meste af landet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.