Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

CIA's betænkelige bin Laden-aktion

Rent efterretningsmæssigt lignede det en genistreg at lade en pakistansk læge - under dække af et vaccinationsprogram - indsamle blodprøver, der kunne identificere Osama bin Ladens familie. Rent etisk stiller sagen sig anderledes.

CIA's vaccinationsaktion bragte noget meget dyrebart i fare - sundhedskampagners troværdighed i Pakistan såvel som resten af verden. Den øgede også den risiko, som ngo'er står over for i en verden, der i voksende grad er fjendtlig over for amerikanske hjælpeorganisationer.

I USA er det Shakil Afridis skæbne, der har påkaldt sig opmærksomhed. Shakil Afridi er identisk med den pakistanske læge, der bistod den amerikanske efterretningstjeneste CIA ved hjælp af en vaccinationskampagne i det område, hvor Osama bin Laden skjulte sig. Han fik forleden en dom på 33 års fængsel for forræderi.

USA bør imidlertid ikke betragte Afridi-sagen som udslag af skandaløs pakistansk optræden. USA har ret i, at lægens handlinger ikke var forræderiske: Han var ude efter oplysninger om terroristledere, som var fjender af Pakistan. Jeg håber, at han bliver løsladt, men han og hans føringsofficerer burde have tænkt på de moralske konsekvenser af deres handlinger. Mennesker vil måske dø, fordi de ikke bliver vaccineret, idet de tror, at vaccinationen er led i en CIA-sammensværgelse.

Antallet af poliotilfælde vokser i Pakistan, Afghanistan og Nigeria, til dels fordi folk tror på konspirationsteorier om vaccination. Hvis udbredelsen af polio ikke mindskes i disse tre lande, vil forsøget på at udrydde polio slå fejl, mener WHO.

En af de organisationer, der er bekymret, er Save the Children (Red Barnet), som er den største udenlandske hjælpeorganisation i Pakistan. Ifølge The New York Times sagde Shakil Afridi til de pakistanske myndigheder, at han blev kontaktet af CIA via Save the Children. Det afviser organisationen.

Den potentielle fare for sundhedsarbejdere fremgik af et brev, dateret 21. februar, til CIA-direktør David Petraeus fra Samuel A. Worthington, der er formand for en gruppe på 200 ngo'er, som er repræsenteret verden over.

»Siden oplysningerne om CIA-kampagnen kom frem medio 2011, er det blevet vanskeligere for amerikanske ngo'er at yde afgørende humanitær bistand i Pakistan, og der er samtidig sket en stigning i målrettet vold mod hjælpearbejdere. Jeg frygter, at CIA's aktiviteter i Pakistan og den opfattelse, at amerikanske ngo'er er indblandet i efterretningsaktiviteter, kan have bidraget til denne foruroligende udvikling,« hedder det i brevet.

En talsmand for CIA afviser at kommentere eventuel operationel aktivitet, men noterer, at CIA lytter til ngo'erne og mødes med deres talspersoner for at drøfte eventuelle bekymringer.

Afridi-sagen er et eksempel på det, som CIA kalder en dækaktion. Lægen forestod en ægte vaccinationskampagne, der gav ham en gyldig grund til at tage til de områder, hvor Al Qaida-medlemmer skjulte sig. Dr. Afridi blev kun bedt om at fortsætte sin kampagne…Vaccinationerne var rigtige, og han krummede ikke et hår på nogen under kampagnen,« forklarer en fremtrædende amerikansk embedsmand. Selv om Shakil Afridi ikke fik fat i en blodprøve fra Osama bin Laden, bekræftede han uafvidende, at den kurér, der opholdt sig i bygningskomplekset i Abbottabad, traf nogle ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, hvilket var en vigtig oplysning. Efter at Osama bin Laden var blevet dræbt, fik lægen mulighed for at forlade Pakistan sammen med sin familie, men han valgte ifølge en amerikansk embedsmand at blive.

Ifølge Heidi Larson, der forsker ved London School of Hygiene and Tropical Medicine, må der have været en mere etisk måde at gøre tingene på, fordi den valgte måde har pillet ved folks tillid til vaccinationer.

Efterretningsaktioner foregår selvsagt i en gråzone, hvor normale lovlige og etiske regler bliver uklare. Afridi-sagen får mig imidlertid til at tænke på, om visse efterretningsmetoder som at bruge sundhedsarbejdere uden for USA's grænse burde være forbudte: Hvis en aktion går i vasken, får det utilsigtede ødelæggende følger for uskyldige mennesker.

© The Washington Post

Oversættelse: Anna Marie Andersen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.