Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ingen vej tilbage for naturen?

Hvis landbrugserhvervet ikke meget snart bliver mere natur- og miljøvenligt, vil det medføre en naturmæssig gæld, som vi ikke kan tilbagebetale.

Det sker jævnligt, at brancher med erhvervsøkonomiske interesser i landbruget fremstiller erhvervet som ansvarlig natur- og miljøbeskytter, men den rosenrøde fremstilling af landbruget ligger desværre langt fra virkelighedens verden.

Danmark har mere end noget andet land i Europa svigtet naturen og landskabet i de seneste årtier, og dette til trods for at de fleste danskere har en opfattelse af, at vi er verdensmestre i naturbeskyttelse.

Den nuværende naturbeskyttelseslov og planloven har haft til hensigt at beskytte naturen og landskabet, men da skiftende regeringer har udvandet lovene til fordel for erhvervsøkonomiske landbrugsinteresser, står vi med en natur, som for alvor er ved at forsvinde, og et landskab, hvis tusindårige historie udviskes af intensivt dyrkede korn- og majsmarker.

Naturen er altså oppe imod meget stærke økonomiske og politiske kræfter. Ikke mindst den stærke landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer flankeret af Bæredygtigt Landbrug, som dagligt arbejder på at fremme landbrugets interesser - det har hverken natur eller politikere hidtil kunnet modstå.

Det skulle se rosenrødt ud


L&F's imagekampagne til 60 mio. kr. og Arlas kampagne ”Tættere på Naturen” kan få alt til at se rosenrødt ud og effektivt fjerne fokus fra, at landskabet og naturen smuldrer væk omkring ørerne på os.

Naturen og samfundet har derfor også måttet indordne sig efter kortsigtede økonomiske interesser. Specielt landbruget har stort set selv kunnet bestemme sin strukturelle udvikling, uden at det dog har ført til økonomisk eller biologisk velstand.

Ræven har vogtet gæs


Landmændene er gode til at producere billigt korn og kød, men har ikke vist sig som gode natur-, landskabs- og miljøforvaltere. De milliarder, som vi i de kommende årtier skal bruge på at sikre drikkevandet mod pesticider, vandmiljøet mod næringsstoffer og naturen og landskabet mod ødelæggelser, vil kunne reduceres betydeligt, hvis vi ikke fortsat lader landbruget sætte dagsordenen.

Da vi har spildt årtier, står vi nu med ryggen mod muren - ikke mindst hvis vi skal nå at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten. Inden 2020 skal der sættes hurtigt og effektivt ind.

Det bør overvejes, om den nuværende animalske produktion skal opretholdes på det nuværende stade. En reduktion på 20 pct. i antal dyr og dermed et loft over husdyrbestanden i Danmark vil kunne reducere miljøbelastningen.

En reduceret dyrebestand er ikke ensbetydende med en dårligere økonomi, da reduktionen i husdyrbestanden bør tage udgangspunkt i de bedrifter, der er økonomisk urentable og påfører samfundet et tab. Et stop for udvidelse og etablering af nye besætninger i miljø- og naturfølsomme områder vil naturligt kunne give den nødvendige reduktion.

En naturmæssig gæld


Hvis landbrugserhvervet ikke meget snart bliver mere natur- og miljøvenligt, vil det medføre en naturmæssig gæld, som vi ikke kan tilbagebetale. Jo længere tid der går, før vi begynder at betale gælden til naturen tilbage, jo større bliver skaderne, og jo vanskeligere bliver det at få vendt udviklingen.

Som med klimatruslen nærmer vi os et point of no return, hvor udviklingen kan være irreversibel. Nok så mange milliarder kan ikke give os uddøde arter eller et landskab formet gennem tusinder af år tilbage.

En fattigere fremtid


Når en istidsslugt er udjævnet for at blive til en mark, eller gammel skov er ryddet for at blive bebygget, har vi for tid og evighed mistet fortiden, og fremtiden er blevet fattigere.

Alle som betvivler, at det står så skidt til, bør overveje, hvorfor minimum 33 pct. af vores rødlistede arter er truet i større eller mindre grad, og hvorfor almindelige danske arter som haren, agerhønen og viben er i voldsom tilbagegang.

22 danske fuglearter i det åbne landbrugsland er reduceret med 36 pct. fra 1990 til 2008, men ifølge landbrugets organisationer og dem, der tjener penge på erhvervet, går det godt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.