Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kronik: Giv konkursrytterne karakterer

Dagens kronikører har et alternativ til forslaget om konkurskarantæne, nemlig at give konkursrytterne karakterer inspireret af smileyordningen. Vi tror, at konkurskarakterer vil have den samme opdragende effekt på erhvervslivet, som smileyen har haft i fødevarebranchen, skriver de.

Også før Jyllands-Posten påbegyndte sin artikelserie om problemstillinger afledt af konkurser, har spørgsmålet om konkurskarantæne været berørt. Eller i hvert fald berørt af nogle - for der synes fra lovgivers side at være en form for berøringsangst. Konkursrådet fremsatte sidste år et forslag om regler om konkurskarantæne, men lovforslaget er endnu ikke fremsat for Folketinget, og justitsministeren har oplyst, at dette tidligst vil ske til efteråret 2012.



Denne berøringsangst kan virke uforståelig. På en række områder har der fra lovgivers side ikke været tøven, når det gælder muligheden for gennem omgående indgriben at bringe uacceptabel adfærd til ophør. Tilsidesættelse af færdselsloven kan føre til omgående fratagelse af kørekortet og for en chauffør derfor betyde omgående virksomhedsophør. Fødevarestyrelsen er udstyret med muligheder for at lukke virksomheder, der - groft - tilsidesætter reglerne. I finanssektoren lukkes virksomheder, der ikke overholder objektivt fastsatte solvenskrav. Et rejsebureau, der ikke har den fornødne garantistillelse, kan lukkes af Rejsegarantifonden. Selve det at bringe virksomheder til ophør på baggrund af manglende overholdelse af regelsæt er derfor ikke lovgiver fjernt, uanset om det som i færdselslovgivningen og fødevarelovgivningen sker for at afværge risiko for skade på krop og legeme, eller om det som i finanssektoren og rejsebranchen sker for at afværge en risiko for økonomiske tab. Men når det herefter gælder om at stoppe dårlig ledelse af virksomheder med deraf afledte tab for kreditorerne, standser den synlige vilje. I en årrække har der været mulighed for at fradømme egentlige forbrydere - altså personer, der er dømt for overtrædelse af straffeloven - retten til at lede virksomheder. Den gråzone af personer, der på den ene side måske nok ikke har optrådt så groft, at anklagemyndigheden har fundet anledning til at rejse straffesag (og det skal der meget til!), men som på den anden side enten groft eller gentagne gange har kørt en virksomhed i sænk, kan nærmest uden risiko fortsætte hermed.



Det spæde tiltag over for dette er et forslag om konkurskarantæne, som efter sit indhold for det første fordrer, at de i forvejen hårdt ramte kreditorer i et konkursbo også skal finansiere, at kurator fører en sag imod ledelsen. For det andet vil en vunden sag ikke få anden og videre konsekvens, end at den klandrede ledelse bliver sat i et alt andet lige hemmeligt register.



Når forslaget er så blodfattigt, kan man som henholdsvis studerende og praktiker måske bedre leve med, at politikerne ikke finder anledning til at søge det fremmet? Mens Justitsministeriet alligevel tænker, tillader vi os at fremkomme med et alternativt forslag til overvejelse. Det vil være enklere. Det vil være billigere. Og det vil - ikke mindst - efter vores vurdering være langt mere effektivt:



Lad kuratorerne foretage en bedømmelse af den eller dem, der har ledet virksomheden op til sammenbruddet. Det kunne være fristende - og i hvert fald opmærksomhedspåkaldende - hvis man kaldte ordningen erhvervssmiley.



Ordningen kunne bestå i en pligt for kurator til at bedømme ledelsen i den konkursramte virksomhed med smileys. Den gladeste mund, når krakket kun var begrundet i tidernes ugunst. Den totalt sure mund, når der konstateredes den grove og totale uduelighed og/eller uredelighed.



Imellem disse to yderpunkter tre mellemting. Men problemstillingen er for alvorlig til at anvende tegninger. Derfor foreslår vi i stedet ledelsen bedømt i en karakterskala fra 1 til 5. Karakterer, vi foreslår, at kurator indgiver til Erhvervsstyrelsen til registrering på personen - kald det., at ledelsen får konkurskarakter. Det skal have den første og umiddelbare konsekvens, at når der foretages en personsøgning i Erhvervsstyrelsen for at se en given persons tilknytningsforhold til selskaber i Danmark, så bliver denne konkurskarakter oplistet ved siden af navnet på selskaber, der er afviklet i konkurs eller insolvent tvangsopløsning.



Den anden konsekvens handler om rettighedsfrakendelse. Vores forslag er, at systemet anvendes hertil. Vi foreslår et system svarende til det, der kendes fra klip i kørekortet. Her kunne man sige, at konkurskarakteren 5 svarer til, at man har passeret en fartkontrol i lovlig hastighed. 4 når man har passeret inden for en tolerance, som bør give stof til eftertanke, men som ikke udløser anden reaktion end den frustration, der for en ærekær person må ligge i, at der har været en løftet pegefinger.



Gives konkurskarakteren 3, har de konstaterede forhold været af en sådan beskaffenhed, at kurator har fundet, at grænserne for det acceptable var overskredet. Lad det svare til et klip i kørekortet, og herefter kunne det være relevant at etablere en automatik, hvorefter eksempelvis tre klip inden for to år pr. automatik udløser en frakendelse af retten til at sidde i ledelsen af danske virksomheder i en periode på to år.



Konkurskaraktererne 2 og 1 skal referere til en ledelsesform så uansvarlig, at det er på sin plads at meddele omgående rettighedsfrakendelse. Ved karakteren 1 i tre år og ved karakteren"1" i fem år.



Ovenstående skal betragtes som en model - man kunne kalde det en hovedregel. Til hovedregler findes der altid undtagelser, og derfor må vi pointere, at der selvsagt kan og skal skrives en mere finmasket og varieret struktur. Der skal opsættes vejledninger for, hvad der skal indgå i bedømmelsen. Der skal være mulighed for at påklage kurators karaktergivning, og der skal etableres et system til prøvelse heraf. Omvendt er systemet enkelt. Pligten til at afgive denne form for indberetning kan enkelt skrives ind i konkursloven. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt i § 125, der omfatter redegørelser, og hvor kurator i forvejen er pålagt at redegøre for en række forhold.



Dermed bliver denne vurdering offentlig også for kreditorerne. Pligten for Erhvervsstyrelsen til at agere samt den egentlige rettighedsfrakendelse er lidt mere kompleks - men i vores øjne dog langt mindre kompleks og mere direkte end det forslag, der aktuelt ligger til overvejelse. Og man pålægger ikke kreditorerne i de berørte konkursboer at finansiere dette skridt.



Den kritiske læser vil måske gøre opmærksom på, at historisk set har den form for rettighedsfrakendelse, som forslaget relaterer sig til, forudsat, at der også er pådømt strafbar handling. Hertil har vi to bemærkninger: for det første om der behøver at være en straf forbundet med, at man er for dum eller dårlig til at drive erhvervsvirksomhed til, at vi i det danske samfund vil se en gentagelse? For det andet at der allerede nu i regnskabslovgivningen, i bogføringsloven, i årsregnskabsloven, i selskabsloven og i straffeloven er forskellige straffebestemmelser, som ofte kunne tænkes anvendt i det syndige rod, man oplever som kurator.



Imidlertid ses det fra politiets og anklagemyndighedens side i en tid med knappe ressourcer, at sådanne sager ofte nedprioriteres og også i en sådan grad, at de reelt ikke forfølges. Det ved alle, der beskæftiger sig med emnet, men det er en form for lovovertrædelse, der desværre ikke har det politiske systems allerstørste bevågenhed, uanset at konkurskriminalitet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. De virkninger af indsatsen mod økonomisk kriminalitet, som anklagemyndigheden for nylig har reklameret med, har i hvert fald ikke deres afsæt i indsatsen mod konkurskriminalitet.



Vi finder, at vores foreslåede ordning har den store fordel i forhold til konkurskarantænen, at systemet ligger i et administrativt regi, hvorfor domstolene som udgangspunkt ikke belastes yderligere. Tildelingen af konkurskarakteren for ledelse bliver en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages administrativt og i sidste ende også indbringes for domstolene. Dette vil dog nok kun ske i sjældnere tilfælde.



Smileyordningen er kendt i forvejen og har vist sig let at bruge. Vi tror, at konkurskarakterer vil have den samme opdragende effekt på erhvervslivet, som smileyen har haft i fødevarebranchen.



En person med en dårlig karakter vil sandsynligvis blive ”straffet” af sine kunder, leverandører og banken i form af mindre handel eller ringere vilkår for kreditter mv., idet den dårlige karakter udgør en advarsel om, at der kan være en økonomisk risiko ved at handle med de virksomheder, denne person sidder i ledelsen for.



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen