Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvad vil Venstre?

Venstres tidligere skatteminister Peter Christensen afkræver regeringen svar på, om vi vil være med til det, Venstre kalder for rigtige skattelettelser (JP 31/5).

Man fristes til kækt at svare, at hvis Venstre med rigtige skattelettelser mener flere af den slags, det har for vane at give til de rigeste danskere, og betale med udhulet velfærd, fedtafgift og iværksætterskat eller slet ikke at betale, så er svaret nej tak. Det klarer Venstre så glimrende selv.

For i regeringen er vi optagede af at løse de store udfordringer, Danmark står over for. Vi skaber arbejdspladser her og nu. Vi sørger for, at det altid kan betale sig at arbejde.

Og vi sørger for på sigt at øge arbejdsudbuddet. Derfor honorerer vores skattereform metalarbejderens, skolelærerens, sygeplejerskens og elektrikerens hårde arbejde. Vi spiller ud med en reform, hvor det kan betale sig at tage en ekstra tørn, og som sikrer investeringslysten for erhvervslivet.

Med vores skattereform markerer vi, at det nu er de hårdtarbejdende lønmodtageres tur.

Det er vi optagede af. Det store spørgsmål er vel snarere, hvad Venstre er optaget af?

En Youtube-plan




Man må forstå på Peter Christensen, at Venstre synes, at det er fornuftigt at hæve beskæftigelsesfradraget, topskattegrænsen, og at Venstre har et ønske om at række en hjælpende hånd til erhvervslivet.

Og så langt er vi enige. For med vores skattereform ”Danmark i Arbejde” hæver vi beskæftigelsesfradraget, så det altid kan betale sig at arbejde.

Vi sørger for, at helt almindelige lønmodtagere ikke kommer til at betale topskat. Og samtidig befrier vi erhvervslivet fra Lars Løkkes iværksætterskat og præmierer virksomme virksomheder for at lave investeringer her og nu - det skaber vækst og nye arbejdspladser.

Venstres alternativ til vores ambitiøse skatteudspil er en 2 minutters Youtube-plan filmet fra hængekøjen. Og på trods af at Venstres folketingsgruppe omfatter en eksstatsminister, to eksfinansministre og tre eksskatteministre, så er Venstres plan for rigtige skattelettelser et stort bluff, én stor regnefejl.

Tag danskerne seriøst




Venstre bruger 5 af sine 13 mia. kr. to gange - både på velfærd og på skattelettelser. Det er for useriøst.

Vi opfordrer derfor i al stilfærdighed til, at Venstre kommer op af hængekøjen og hen til regnemaskinen - og at Venstre tager de danske lønmodtagere og virksomheder seriøst.

Alle i det ganske land har vist noteret, at Venstre efter eget udsagn er optaget af, at det ikke må blive dyrere at være dansker. Vi spørger derfor Venstre, hvilke danskere det bliver billigere for, hvis Venstre - med sin Youtube-plan - vil skære ned for 5 mia. kr. i den offentlige sektor for at få råd til deres rigtige skattelettelser. Skal pengene tages fra børnehaverne, sygehusene, ældreomsorgen? Eller skal der indføres brugerbetaling på sundhed eller uddannelse?

Det glæder os dog, at vores skatteudspil til gavn for hårdtarbejdende danske lønmodtagere, danske arbejdspladser og virksomheder har vækket Venstre. Om Venstre så er til mere end at stille retoriske spørgsmål i dagspressen - det har vi og det arbejdende Danmark endnu til gode at se.

Vi sørger for, at helt almindelige lønmodtagere ikke kommer til at betale topskat. Og samtidig befrier vi erhvervslivet fra Lars Løkkes iværksætterskat og præmierer virksomme virksomheder for at lave investeringer her og nu.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.