Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

I den litterære skammekrog

Gysere og science fiction er vor tids lokumslitteratur, i hvert fald i Danmark.

For få dage siden uddelte Statens Kunstfond sine statsregulerede overlevelsesrationer til værdige repræsentanter for det danske kulturliv. Svedige hænder åbnede mailboksen, og bitre eder udslyngedes over, at netop de ikke faldt inden for rammerne af »tilstrækkeligt kunstnerisk niveau«.

Se, det kan være en bitter pille at sluge, men personligt var jeg nu ikke overrasket over at (igen) blive henvist til den litterære skammekrog. Jeg skriver nemlig gysere og science fiction.

Og se, netop disse to genrer er vor tids lokumslitteratur, i hvert fald i det gode kongerige Dannevang.

Bruges selv af Nasa


I f.eks. England og USA har man for længst opdaget, at science fiction er andet end rumprinsesser, laserpistoler og modificerede støvsugere, der med lidt god vilje godt kunne ligne en robot. Man har både som læsere og anmeldere faktisk (om end lidt modvilligt) taget genren til sig og lavet store priser samt købt nok eksemplarer til, at forfatterne kunne overleve.

Herregud, selv rumcentret Nasa har taget flere science fiction-forfattere så alvorligt, at det har implementeret deres visioner i forskningen.

Men i Danmark er det fortsat biografier, socialrealisme og nu også krimier, der storhitter, mens tungtraumatisk og nonforståelig poesi honoreres med legater og fine titler.

Fantasy ind i varmen


For nogle år siden led både kriminallitteratur og fantasy under samme trange kår, men heldigvis fik en række amerikanske og ikke mindst svenske forfattere (og det efterhånden ganske prominente Danske Kriminalakademi) løftet krimien op fra rendestenen, og det samme skete for fantasygenren, efter at bl.a. J.K. Rowling kom på banen og forenede unge og gamle i eventyrlig magi.

Men for gyserforfatter og science fiction-skribenter er de bonede gulve stadig lukket land, og det forekommer mig, at vi bliver mere genrebedømt end kvalitetsbedømt.

Helt forkert? Næh, for selv om mine egne skriblerier ganske vist har fået vældig fine udtalelser fra bibliotekernes lektører (og tak for det), har de fleste anmeldelser alligevel endt med: »Glimrende bog… hvis man ellers er til gys.«

Dansk Horror Selskab


Jeg håber dog på bedre vinde i dette sprog-og-potentielle-læsere-maginaliserede land og har derfor sidste år været medstifter af Dansk Horror Selskab, hvor de efterhånden fleste af landets bedste gyserforfattere er repræsenteret.

Vi uddelte i foråret prisen for årets bedste gyser, og en dygtig og uafhængig jury tildelte prisen til Steen Langstrups roman ”Alt det hun ville ønske hun ikke forstod”.

Er vi ude i smagsdommeri?


Og nu vi taler om juryer…

Kriterier for kunstnerisk værdi kan ikke afgøres på samme måde som ved et 100-meterløb. Der findes ingen målfoto i smag. Så man har nedsat et par eksperter i Statens Kunstfond og Statens Kunstråd til at gennemgå ansøgninger og finde de værdige modtagere.

Men hvem er disse folk, og hvordan kan det være, at den samme håndfuld mennesker år efter år modtager de eftertragtede legater på trods af skiftende udvalg? Er der virkelig kun så få dygtige skribenter i Danmark, eller er vi virkelig ude i noget, som kunne forveksles med smagsdommeri eller nepotisme?

Fik 27 legater


Den nyligt afgåede formand for Statens Kunstfond, Pia Juul, modtog selv ikke mindre end 27 legater fra netop Statens Kunstfond mellem 1986 og 2010, herunder endda den livsvarige ydelse i år 2000. Så at hun blev valgt som formand for komiteen, overrasker vel ikke…

Nu er der så kommet en ny jury, men her sidder f.eks. Helle Helle, der mellem 1995 og 2011 modtog legater 11 gange, herunder også den livsvarige ydelse.

Jeg ved ikke, om det er tilfældigheder, men undertegnede fornemmer visse konspirationsteorier om ærtehalm-symbiose trænge sig på, og jeg tvivler oprigtigt på, at uddelingerne rammer bredere i fremtiden.

80.000 kr. til Nørlund


På musiksiden har der omvendt været en vældig palaver om den unge Nikolaj Nørlund, der til trods for et noget mangelfuldt cv alligevel formåede at tilrane sig 80.000 gode, danske skattekroner. Forargeligt for nogle, et forfriskende pust ifølge andre.

Jeg skal ikke være den, der dømmer, men jeg så gerne, at det er kvalitet og ikke genrer, der fremover bliver belønnet. Det vil vise sig, om det bliver bedre, når og hvis Statens Kunstfond og Statens Kunstråd bliver slået sammen til ét enkelt organ.

Men hvorfor skal der overhovedet uddeles statsstøtte, spørger mange - hvad der ikke kan flyde, bør vel synke. Korrekt, men dansk er et minisprog, hvis udvikling og raffinering først og fremmest varetages af forfatterne, og sammenlignet med f.eks. landbrugs- eller innovationsstøtte tager kulturen en næsten usynlig del af kagen.

Og de fleste sætter vel i grunden pris på en god bog…

Herregud, den kunne jo ende med at blive filmatiseret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.