Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Uforudsete bivirkninger ved nyt lovforslag

Et indlæg fra en lille andelsboligforening 29/05 er et eksempel på, hvordan et ministerium og politikere haster igennem med utroligt indviklede og uigennemskuelige lovforslag, som man har på fornemmelsen, at de ikke har det fulde overblik over.

I vores lille andelsboligforening med ni andelshavere, hvoraf de syv er pensionister, er økonomien meget stram. Enhver stigning i udgifterne er for meget, især når man tager i betragtning, hvordan pengeinstitutterne uden blusel inden for det seneste år har hævet bidrags- og rentesatser betragteligt, og at de deraf følgende udgiftsstigninger ikke kan trækkes fra på nogen måde.



Vi mener at betale en ”normal” ejendomsskat, men alligevel skal den nu stige, hvis lovforslaget gennemføres.



Den foreslåede ejendomsskatteændring, som har været flittigt omtalt i JP, angives udelukkende at være for at lukke et hul, idet der angiveligt skulle være 3.000 boligejere, som praktisk taget ikke betaler ejendomsskat og yderligere ca. 35.000, som betaler for ”lav” ejendomsskat.



Man kan stille spørgsmålet: Hvorfor har man ikke tidligere lavet et ejendomsskattesystem, som håndterer ovennævnte?



Når man nu haster et lovforslag igennem med en ændring, som samtidig rammer en hel del, som umiddelbart betaler en ”normal” ejendomsskat, havde det så ikke været på sin plads at undersøge, hvor mange det drejer sig om? Man har åbenbart ingen problemer med at finde ud af, hvor mange der betaler for lidt.



Man har efterhånden set så mange nye haste-gennemførte lovforslag, som har haft så mange uforudsete bivirkninger, at de aldrig burde have været implementeret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen