Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Bæredygtighed er business

Der ligger store opgaver for verdens regeringer, hvis virkelig grøn økonomi skal være på lige vilkår.

Fiaskoen for klimatopmødet i København i 2009 var med til at skabe mistro til, at verdens regeringer kan træffe de nødvendige beslutninger for at redde Jordens miljø og klima. Det præger forberedelserne til Rio+20-konferencen om miljø og udvikling i juni i 20-året for den konference, der i 1992 førte til klimakonventionen og konventionen om biologisk mangfoldighed.

Et af de store temaer bliver her grøn økonomi og grøn vækst. Efter klimatopmødet i 2009 er der øget fokus på, at fremsynede virksomheder måske er mere grønne, forstået som handlekraftige, innovative og omstillingsparate, end mange regeringer. Nogle klima- og miljøforskere sætter nu deres lid til, at virksomheder, der mærker stigende energi- og råvarepriser, kan se, at der er både økonomisk og miljømæssig fornuft i at handle miljørigtigt.

En konkurrencefordel

På Novozymes hjemmeside kan man læse, at ”bæredygtighed” er blevet noget af det, der driver business. Det er ikke en omkostning, men en konkurrencefordel. På andre danske hjemmesider kan man se lignende udtalelser, for eksempel fra Grundfos og Danfoss.

Det er ikke kun en dansk erkendelse. FN's udviklingsprogram UNDP's tidsskrift, ”Africa Renewal”, fortæller, at ifølge miljøforkæmpere kan der alene i Sydafrika skaffes 150.000 nye job frem til 2030 ved at satse på udviklingen af industri, der arbejder med vedvarende energi.

Ulandenes angst

Der er perspektiv i det grønne. Men der er også en risiko. Blandt andet at useriøse virksomheder bruger begreber som ”grøn” og "bæredygtig" i flæng. Der er masser af forsøg på at vaske sorte virksomheder grønne, men det klares ikke med overflademaling. Der er også ulandenes angst for, at grønne krav bliver brugt til ny handelsprotektionisme i den rige verden. Berettiget angst for, at vi vil holde produkter ude, der ikke lever op til vestlige miljøkrav. Angst for, at rige lande definerer den grønne økonomi, så de rige landes monopol på teknologisk viden og grønne markedsandele fastholdes.

Og så er der virksomhedernes angst for, at de overordnede politiske rammevilkår ikke er i orden.

Så længe det ikke koster noget at ødelægge miljøet, kan virksomheder, der tager ansvar, have svært ved at klare sig i konkurrencen med uansvarlige virksomheder. Samtidig vil mange virksomheder tøve med at foretage investeringer i grøn omstilling, hvis de er usikre på, om regeringerne vil det grønne på langt sigt.

Ansvarligt og retfærdigt

Der er derfor store opgaver for regeringerne, hvis virkelig grøn økonomi skal fremmes på lige vilkår. Og der mangler mere end frivillige regler til at sikre, at virksomheder, som overtræder miljøregler og menneskerettigheder, holdes ansvarlige.

Grøn økonomi skal være socialt ansvarlig og retfærdig både i forhold til verdens fattige og de kommende generationer. Resultatet må ikke blive ”beskyttelse af miljøet på økonomiens betingelser”, det skal nødvendigvis være ”økonomi på miljøets betingelser”. Ellers er snakken om bæredygtighed noget vrøvl.

Danmark har ikke en grøn økonomi, og der er meget at komme efter på hjemmebanen. Alligevel har vi mange erfaringer med at gøre bæredygtig udvikling til en god forretning på grund af fornuftige statslige rammevilkår.

Den erfaring kan den danske regering bruge som rambuk i Rio.

Særligt dansk ansvar

Der er mange i erhvervslivet, som endnu ikke har set skriften på væggen.

De hævder, at krav om miljøhensyn, socialt ansvar og nødvendig regulering er et angreb på deres økonomiske interesser.

Sandheden er, at de økonomiske interesser selv i et kort perspektiv kun kan beskyttes via omstilling. I den sammenhæng kan Rio-konferencen spille en rolle. Og Danmark har et særligt ansvar - både på grund af EU-formandskabet og Danmarks egen baggrund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.