Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skanseparken forbløder

I Aarhus har man lov til at skabe sig tosset uden at skulle skele til begrebet: arkitektonisk sammenhæng.

Jan West-Hansen fortæller 23/5 om lokalplan og beslutningsproces i forbindelse med byggeriet på Grøndalsvej i Viby.

Grøndalsvej er dog ikke det eneste eksempel på Aarhus Kommunes gradbøjning af regler og forordninger.

Børne og unge-afdelingen i Aarhus Kommune har fået frit slag i bolledejen til at opføre et klubhus i Skanseparken på Frederiksbjerg. Et klubhus beregnet for alle 11-17-årige unge i byen.

Huset, der med sit skizofrene udtryk lægger afstand til parkens rolige sammenhæng, er intet mindre end et ubetænksomt overgreb på den ellers intime bypark.

Betragter man den lysgule/flouriserende murstensvæg, tagpappet, ovenlyskuplerne og solcelleanlægget, får man en snert af Munchs sind og ”Skriget”.

Et anarkistisk sæbekassedesign overdøver Skansepalæets tidløse udtryk og parkens gamle træer.

Du kan se huset og parken på: holdskansen.dk

Det er altså Aarhus Kommune, der er ansvarlig for projektets gennemførelse - fra A til Z. Men kommunen flygter fra sit ansvar. I følge planlægnings- og byggeriafdelingen har man »ikke haft mulighed for at regulere byggeriets udtryk, da byggeriet er i overensstemmelse med kommuneplan og bygningsreglement«.

Så har vi lært det.

Når kommuneplan og bygningsreglement er overholdt, har man i Aarhus altså lov til at skabe sig tosset uden at skulle skele til begrebet: arkitektonisk sammenhæng. Grønne områder, historiske bygninger og følsomme byrum kan bringes i spil. Det er en nyhed, som ikke mindst bør interessere bygherren i Fynsgade. Han fik for få måneder siden belæring i ”kunsten at udforme vinduespartier” af byrådet. Men også Mindeparken og dermed borgernes rekreative behov bør tage sig i agt.

Skanseparken på Frederiksbjerg er populær. Der forefindes ikke rindende vand, toiletfaciliteter eller grillpladser.

Alligevel tiltrækker parken tusindvis af borgere i sommersæsonen. Efter indtagelsen af mad og drikkelse kan man forrette nødtørften bag buskbeplantningen og lege videre med ungerne med Strandparken som kulisse.

En borgmester og en rådmand har sagt om parken: »Vi skal tage hensyn til Skansen og den grønne oase, som den udgør«.

Det var dog før, man opførte klubhuset, og da ekkoet af beboerprotester over et planlagt institutionsbyggeri i parken endnu ikke var forstummet.

Smuthullerne


For at beskytte Skanseparken har byrådet oven i købet vedtaget, at »området skal friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for at drive området som park«.

Men hvor der er vilje, er der en vej, og på Bygningsinspektoratet har man dygtige jurister til at finde smuthullerne. Og indtil videre slippe godt fra det.

Aarhus Kommune har ikke gidet Skanseparken eller opgaven med at finde et optimalt værested for de unge. Skansen er ofret til formålet. Arbejdet med samvittighedsfuldt at vurdere parkens præmisser i forhold til en eventuel lokalplan, høringsrunde og borgerinddragelse endte med en byggetilladelse underskrevet med venstre hånd før frokost.

Manglende omhu


Ingen af kommunes mange medarbejdere har udvist ansvar eller omhu eller kontaktet for nabohøring og parkens brugere.

Fra klubhusets nordvendte ”Berlin-mur” er der 12 meter til Skansepalæet.

Naboerne må finde sig i en sydvendt udsigt til tagpap og husets terrasse.

Sandsynligvis også en betragtelig værdiforringelse. Husets tagkonstruktion i vulkanprofil tårner sig over Heibergsgades niveau. Klar til udbrud.

Ansvaret for svineriet har rådmand Bünyamin Simsek (V). Han var vist også rådmand for børne & unge-afdelingen?

Ifølge BS inddrages stadsarkitekten kun i sager, hvor et byggeri vil påvirke det omgivende miljø væsentligt.

Stadsarkitekten har derfor ikke været med i ”parken”, men har fuldt ud kunnet koncentrere sig om blomsterkummerne på Bispetorv.

Alt imens Skanseparken forbløder. Trist.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.