Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er folkeskolens formålsparagraf bare tom snak?

Det er lykkedes både modstandere og tilhængere af faget KLM (kristendom/medborgerskab/livsoplysning) at gøre diskussionen om faget til en diskussion, om alle kommende lærere skal undervises i kristendom.

Det er en afsporing af debatten.

Alle har vi en forventning om, at skolen skal dygtiggøre vore børn. De skal have kundskaber og færdigheder, som de skal kunne bruge i deres liv, men selv den mest egoistiske må erkende, at eget liv også er samliv. Vi er nødt til med hinanden at overveje tilværelsens store spørgsmål om godt og ondt, liv og død, om der er en mening, eller om alt er meningsløst.

Fortrolig med dansk kultur


Når der i folkeskolelovens formålsparagraf tales om at gøre eleverne »fortrolige med dansk kultur og historie (og i bemærkninger ”herunder kristendommen”) og bidrage til deres forståelse for andre lande og kulturer.«. Og når der tales om »at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre,« så handler det om dannelse og opdragelse.

Den pietistiske skole skulle frelse barnet og sikre det en tilstand af lykke på jorden og salighed i himlen. Den sorte latinskole, som Grundtvig kæmpede imod, ville omskabe eleven, så den vidste, hvad sand dannelse var.

Skolen i dag har en anelse om, at undervisningens dannelsesidé handler om sandhed og løgn, om godt og ondt. Men hvad der er sandt, og hvad der er løgn, hvad der godt, og hvad der er ondt, er ikke en afstemningssag.

Manglende autoritet


Når skolen skal bygge på demokrati, betyder det ikke, at den skal være uden nogen form for autoritet. Læreren skal være en synlig autoritet. Kun sådan undgår han, at eleven bliver et manipulerbart objekt, for kun når noget er synligt, kan man kæmpe imod det eller tilslutte sig det.

Læreren skal fortælle, hvad han ved og tror. Om det skal han være villig til at føre samtale med eleven - den samtale der, hvis den er ligeværdig, slutter med elevens personlige udvikling.

Det er, hvad faget KLM skal forberede lærerne til. Man kan selvfølgelig mene, at en sådan forberedelse til ”løs snak” er ligegyldig og må vige for effektivisering af kommende læreres evne til indlæring.

Men så bør man i anstændighedens navn fjerne enhver antydning af opdragelse og dannelse i folkeskolelovens formålsparagraf.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.