Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Statsskovene giver biodiversitet

Biologerne har i de seneste 10 år indgået i en uhellig alliance med den borgerlige regering, som ikke bryder sig om, at staten driver egentlig virksomhed.

Biolog Kenneth Buk slår i JP 15/5 til lyd for, at vi lader vores statsskove forfalde, sådan at de kan udvikle sig til ”vild natur”, som er mere biodivers end kulturskoven.

Det kan endda på kort sigt betale sig, for hvis man nøjes med at fælde træerne og sparer udgiften til at plante nye, så er fortjenesten hjemme - for vores generation altså. Og så kan vi også slippe af med det fortidige, biodiversitets-ødelæggende ”statsforstvæsen”, og tak for det, for alene navnet lyder lidt uhyggeligt, ikke?

I virkelighedens verden er det sådan, at næsten alle Danmarks skove er skabt af ”forstvæsenet”, statsligt såvel som privat, på arealer, som for 200 år siden henlå som krat, skrub, hede, sandflugt og ødemark. I dag tegner skovene størstedelen af Danmarks biodiversitet, og mens biodiversiteten i landbruget er gået stærkt tilbage i de seneste 50 år, er den i fortsat fremgang i skovene som resultat af en bevidst indsats.

Kan virke pjattet


På den baggrund kan biolog Kenneth Buks anbringende godt virke lidt pjattet, men ligesom forstmanden gerne vil lave værdifulde træer og smukke skovlandskaber, så vil biologen naturligvis gerne have nogle flere biller.

Længere er den historie ikke og var ikke mere omtale værd, hvis ikke biologer i de seneste 10 år er indgået i en uhellig alliance med den borgerlige regering. Højrefløjen i dansk politik bryder sig som bekendt ikke om, at staten driver egentlig virksomhed, og denne uvilje omfatter også statslig skovdrift.

Det naturlige, når man så har regeringsmagten, ville være at sælge ud af - privatisere - statsskovene, men forsøg herpå er for flere borgerlige regeringer løbet ud i sandet på grund af så stor lokal og regional modstand, at det ikke har været kampen værd.

Nærmest bedre end før


Så kan man da i stedet for nedtrappe den egentlige skovdrift i statsskovene, og det er præcis, hvad der er sket. Så kalder vi det natur og sparer udgiften til at lave ny, ordentlig skov, når den gamle fældes.

Vi fyrer det forstlige personale og ansætter i stedet naturvejledere til at lære folket, at selvom skovene bliver mindre og mindre indbydende at færdes i, så er det akkurat lige så godt som før, ja nærmest bedre.

Og nu er det nemt at få øje på alliancen: Biologerne får overladt statsskovene til legeplads, og til gengæld holder de mund om landbrugets forhold, selvom det er her, samfundet har sit store natur-diversitetsproblem.

Biolog Kenneth Buk har lært de nye venners sprog, når han taler om et »statsforstvæsen i konkurrence med private skovdyrkere.« Bemærk de søde ”dyrkere” imod det skrækkelige ”væsen”.

Et godt forsøg beskæmmer ingen, men selvom Kenneth Buk utvivlsomt har ret i, at det vil være billigere at lave flere biller i skovene end i landbruget, som koster det hvide ud af øjnene i kompensation, bare man ser i den retning, så har han det problem, at det mest er biologer, som efterspørger denne biodiversitet uden grænser i skovene på bekostning af skovbruget.

Historien viser, at befolkningen vil have ordentlige skove, og heldigvis har vi endnu forstmænd, som ved, hvordan man laver dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.