Her er tog til tiden
Transportminister Henrik Dam Kristensens kronik i JP 24/5 efterlader mig med et stort spørgsmål:
Hvem henvender han sig til? Det kan da ikke være den almindelige dansker, når han afslutningsvis skriver: »Vi ser frem til at dele ud af vores unikke erfaringer i Danmark.« Danskerne har ofte særdeles dårlige erfaringer med især togtrafikken.
På et nyligt ferieophold på den spanske sydkyst begejstredes man blandt andet for den glimrende, punktlige - og billige - jernbaneforbindelse fra Malaga langs kysten. Og man fik hovedrysten over hjemlandets evige problemer bl.a. på Kystbanen.