Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nitrat gavner mennesker

Miljøministeren sætter kommunerne til at jagte lodsejere for harmløst nitrat, mens hun ser gennem fingre med oversvømmelser med urenset spildevand.

Operation Rent Grundvand. Under denne overskrift styrker miljøminister Ida Auken beskyttelsen af grundvandet ved at udvide de områder, hvor »kommunerne skal tage særlige skridt for at beskytte grundvandet mod landbrugets forurening med nitrat,« som det formuleres i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Indsatsen går ifølge ministeriet ud på at udpege »steder, hvor den naturlige beskyttelse mod nitratforurening er så dårlig, at den lokale kommune skal gribe ind og gennemføre restriktioner over for lodsejere, så de ikke forurener drikkevandet med nitrat.«

Det er trivielt at høre på miljøministeriets evindelige skrækhistorier om nitrat, der i de fleste situationer er ganske harmløst. Hverken i grundvand eller havmiljø er nitrat tilnærmelsesvis så slemt, som det gøres til med næsten religiøse overtoner.

Modvirker diabetes


Ifølge det højt ansete Karolinska Instituttet i Stockholm er nitrat ikke bare uskadeligt, men ligefrem gavnligt for mennesker, idet det virker dæmpende på forhøjet blodtryk og synes at være en faktor, der modvirker udvikling af diabetes. På den baggrund er det ude af proportioner at sætte snævre grænser for nitrat i drikkevand.

Hvis nitrat var så skadeligt, ville det jo også være forbryderisk at anbefale befolkningen at spise salat, spinat og grønsager i det hele taget.

Den gældende grænse for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter blev indført under helt andre betingelser med massiv fækal forurening af drikkevandsressourcerne under primitive forhold i visse krigshærgede lande efter Anden Verdenskrig. For nutidige forhold har den ingen relevans.

Allerede for 30 år siden anbefalede den største danske kapacitet på området, professor Poul Bonnevie, at hæve grænsen til mindst 100 mg/liter, netop for at bringe overensstemmelse med de øvrige sundhedsmæssige forskrifter.

Poul Bonnevie var ikke hr. Hvem-som-helst. Han fungerede som videnskabelig rådgiver for WHO og havde derigennem været med til at fastlægge 50 mg-nitratgrænsen for drikkevand. På den baggrund er det særligt tankevækkende, at han senere gik ind for at hæve grænsen til mindst det dobbelte.

Det var dengang, der var forskere til. Forskere med tilstrækkelig åndelig spændstighed til, at de kunne opdatere deres viden uden at betragte det som et nederlag. Sådan er det ikke mere.

Hyppigere oversvømmelser


Sideløbende med Operation Rent Grundvand gennemfører miljøministeren desværre også, hvad der kunne kaldes Operation Forurenet Grundvand.

Det drejer sig om den reducerede vandløbsvedligeholdelse, som giver tilstoppede vandløb og hyppigere oversvømmelser.

Og da oversvømmelserne ofte finder sted efter skybrud, drejer det sig i reglen også om urenset spildevand, som renseanlæggene har ledt direkte ud, og som er virkelig alvorligt for grundvandet i modsætning til nitrat.

Miljøministeren sætter altså kommunerne til at jagte lodsejere for harmløst nitrat, mens hun ser gennem fingre med, at renseanlæg, som hun ikke engang gennemfører kontrol med, og idiotiske forbud mod oprensning af vandløb giver oversvømmelser med spildevand, der er katastrofalt ødelæggende for den efterfølgende anvendelse af arealerne og - ikke mindst - for anvendelsen af det underliggende grundvand.

Det er helt ude i hampen, fru miljøminister.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.