Venstre og strejkeretten
Hvordan kan man være uenig om noget så grundlæggende som retten til at strejke?
Det spørgsmål stiller jeg mig selv, efter at Jens Rohde tilsyneladende ikke kan enes med sit eget parti om, hvad der skal ske med strejkeretten.
Det er Europa-Kommissionens kontroversielle lovforslag om konfliktretten - den såkaldte Monti II - der skaber fornyet tvivl om lønmodtagernes ret til at strejke.
Mens et samlet folketing - herunder Venstre - har taget skridt til at afvise forslaget gennem en skriftlig erklæring til Europa-Kommissionen, holder Rohde stædigt fast i, at der ikke er noget om alvorssnakken.
Men der er noget om snakken!
Europa-Kommissionens forslag bygger på EU-Domstolens praksis, herunder de såkaldte Laval- og Viking-domme, hvor domstolen slog fast, at EU-traktaten ikke hindrer, at konfliktretten bliver omfattet af EU-regler.
Når kommissionen henviser til dommene i det nye forslag, cementerer den sort på hvidt, at nationale domstole og i sidste ende EU-Domstolen kan gå ind og vurdere rimeligheden af kollektive kampskridt.
Prøv at forestille jer, at EU på den måde skal lovgive på et område, hvor vi ikke en gang i Danmark har en tradition for at lovgive.
Europa-Parlamentet vil få afgørende indflydelse på forslagets skæbne. Derfor er det bekymrende, at Rohde som Europa-parlamentariker ikke kan blive enig med sine partifæller om at beskytte grundlæggende sociale rettigheder, som det at strejke.
Som Europa-Parlamentets ordfører på sagen, vil jeg personligt ikke være med til at lege russisk roulette med lønmodtagernes rettigheder og de stærke principper, der bærer den danske model.