Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Absurd konservativ teologi

Adskillelse af kirke og stat i Norge forventes at føre til en mere konservativ profil.

I Bergen oplevede vi et kirkeliv med et i forvejen mere markant konservativt præg, end danskere i almindelighed vil føle sig hjemme i.

Som sognepræster har vi gennem mange år set folk melde sig ud eller ind igen.

Men først i 2012 har vi modtaget skriftlige begrundelser.

Fra mennesker, som ikke vil acceptere konservatismen: At Kristkirken i Kolding med 10.000 sognebørn ikke har en præst til at vie fraskilte, eller at homoseksuel kærlighed ikke anerkendes på lige fod.

Nu er en lesbisk 80-årig fra Nordjylland blevet nægtet bisættelse af sin 74-årige registrerede partner og samlever gennem 30 år.

En præst har ført konservativ teologi ud i det absurde.

Folkekirken forventes ikke at rumme dén kombination af embedsforsømmelse, kynisme og armod.

Det er ikke længere blot et teologisk spørgsmål, men et politisk, der næppe kan løses med interne påtaler. Utvivlsomt er sagen med i næste cirkusrevy.

Den daværende kirkeminister burde aldrig have udnævnt den valgte præst til Kristkirken i Kolding.

Men nu er der igen mulighed for, at kirkeminister og biskop får talt kirkepolitik, fordi sagen er mere end blot en disciplinærsag.

Symbolsk står hele folkekirkens troværdighed på spil.

Hvad enten vi synes om ordet eller ej, er det en politisk kløgtig ”chef”, folkekirken behøver, hvis der skal værnes om partnerskabet folk/kirke.

Behov for rettidig omhu


Bispekollegiet må vise rettidig omhu nu og énstemmigt bakke ministeren op i at udarbejde et ritual.

Fortsat modstand kan kun opfattes som indrømmelse til den konservatisme inden for folkekirken, der nu har fundet et nyt lavmål af fundamentalistisk diskrimination på baggrund af, hvem mennesker deler seng med.

Vi har tidligere ønsket at vie til ”livsfæller” og at forbeholde ordet ægteskab og ægtefæller for det heteroseksuelle forhold.

Men en sårende og skadelig diskussion, hvor domme over andres kærlighed går under navn af ”kristendom” og ”teologi”, har vist os, at det homoseksuelle partnerskab skal kaldes ”ægteskab”.

Den nye sag i Nordjylland demonstrerer det med voldsomhed.

Det er en dyb folkekirkelig forlegenhed, at det på denne måde har vist sig som en nødvendighed, at kirkeministeriet blev koblet på et ligestillingsministerium.

Vigtig for folket


Hvad angår styringsreform i folkekirken, burde det til gengæld blive tydeligt for alle, at folkekirken er for vigtig at overlade til synoder og kirkelige partier, som vil bruge deres platform til at dømme andre ude. Hvem kan længere være i tvivl om, at kirken er for vigtig for folket til at eksistere uden et åbent politisk samarbejde, sådan som den gældende kirkeordning rammesætter?

Teologisk konservativisme breder sig i disse år i takt med begyndende præstemangel og mindre optag på faget teologi.

Det sidste har vel noget at gøre med, om folkekirken synes attraktiv som arbejdsplads for akademisk skolede teologer.

Men begge dele er skæbnesvangert og giver flere præster, der aldrig skulle have været det.

Selvom den konservative fløj er et mindretal, sætter dens hyperaktivitet så meget dagsorden i folkekirken, at det er en bombe under folkets loyalitet med den.

En sårende og skadelig diskussion, hvor domme over andres kærlighed går under navn af ”kristendom” og ”teologi”, har vist os, at det homoseksuelle partnerskab skal kaldes ”ægteskab”.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.