Færre svampe i økokorn

Helge Scholz kan imidlertid være helt rolig, for i virkelighedens verden forholder det sig nemlig sådan, at der statistisk ikke er forskel på økologi og ikke-økologi, når det kommer til indhold af svampetoksiner.

Fødevarestyrelsens kontrolresultater og resultater fra EU-landene viser generelt, at der ikke er forskel mellem økologiske produkter og konventionelt dyrkede produkter, for så vidt angår giftstoffer fra svampe.

Norske forskere har endda påvist, at økologisk dyrket hvede, byg og havre har et lavere indhold af svampen fusarium og de giftstoffer, den danner (mykotoksiner). Ifølge forskernes tese er årsagen, at fusariums konkurrenter i naturen sprøjtes væk hos den konventionelle landmænd, så der bliver frit spillerum for svampen. Samtidig er monokultur-dyrkning (hvede år efter år på samme mark) en problematisk faktor i forhold til svampetrykket i konventionel dyrkning.

Godt nok er jeg økolog i dag, men som så mange andre af mine kollegaer har jeg en konventionel fortid. Som konventionel landmand oplevede jeg flere gange, at kornet nærmest kunne være klistret til med svampeangreb. Det har jeg aldrig oplevet som økolog. Tværtimod er svampeproblemet forsvindende lille i økologisk kornavl. Planterne har meget større modstandskraft over for svampene, når de ikke skal bruge al deres energi på at vokse unaturligt hurtigt på grund af et højt input af kunstgødning.

Toksinerne opstår, som HS ganske rigtigt skriver, under varme og fugtige forhold. Det sker efter høsten af kornet, hvis det ikke tørres og lagres korrekt. Det er her, det gode landmandskab kommer ind i billedet. Det er ikke problematisk at undgå svampetoksinerne - hverken for den økologiske eller den konventionelle landmand, møller eller brødfabrikant, når der med rettidig omhu praktiseres et ordentligt håndværk.