Orden i huset

Det må så ske ved fyringer fra den offentlige sektor og ved reduktion af pensioner - både i antal og størrelse.

Alternativet, at forlade euroen, argumenterer en del græske vælgere for. Ræsonnementer lyder at »vi lader være at betale vores udlandsgæld, så bliver der penge tilovers til pensioner og statslige lønninger«. Den naive tankegang er altså, at finansministeren har stoppet sin madras med dollars, som man så kan udbetale som pensioner mm. Hvis folket vælger denne vej, vil man hurtigt opdage, at det var en ”vildmand”, men det er så for sent. Den bitre fattigdom indfinder sig lynhurtigt.

Nu kommer så den store nabo i spil. Tyrkiet er økonomisk og militært temmelig stærkt og umådeligt interesseret i at få fodfæste i Europa. Ikke i EU, som halter stadig værre, men som magtfaktor på det europæiske kontinent. Tyrkiet har desuden en hær, som er større end nogen hær i Europa. Faktisk 673.000 soldater plus 610.000 civilansatte. Til sammenligning, så har Storbritannien 175.000 og Tyskland en nærmest symbolsk styrke på 73.000 mand.

En strålende fortid

Økonomisk har Tyrkiet fremgang. Desuden roser tyrkerne sig af en strålende fortid, da de i flere hundrede år beherskede Balkan. For Tyrkerne udgør Grækenland en nærliggende mulighed for at fiske i rørt vande. F.eks. ved at tilbyde Grækenland hjælp mod til gengæld at få synlig indflydelse. Tyrkiet vil så kunne sende et magtfuldt budskab til den mellemøstlige verden. »Se hvor vi breder vores indflydelse ind i EU.

Nu er det ikke længere os, som står med hatten i hånden og vil ind i EU. Nu må EU sørge for at stå sig godt med os. Muslimske brødre. Vi er den førende magt i Mellemøsten. Følg os.« Tyrkisk tilstedeværelse i Grækenland, vil også gøre det muslimske Albanien og det 50 pct. muslimske Makedonien til en slags venligtsindede naboer - eller forlængninger - af Tyrkiet. Set fra græsk synspunkt, er Tyrkiet ganske vist en ubehagelig partner, men vi ved jo, at nød bryder alle love. Tyrkiske forsikringer om, at man nu er blevet et moderne land, som respekterer menneskerettighederne, kan dæmpe grækernes ubehag. Som ekstra krydderi i denne cocktail har vi så det faktum, at Tyrkiet er fuldgyldigt medlem af vores Nato.

Alt dette har Europas ledere naturligvis indset for længe siden. Da det er absolut uacceptabelt, at en stærk nabo begynder at gnave små bidder af EU, må Unionen holde Grækenland fast i folden. Det kan ske med pisk eller gulerod. Pisk betyder at sætte Grækenland under EU- administration.

Guleroden består i at købe de græske vælgeres EU-entusiasme. Det gør man med masser af yderligere EU milliarder.