Sænk skatter og afgifter
Hvor dumme politikere skal vi dog belemres med ? Nu vil de stjæle et par fridage og dermed tro, at beskæftigelsen bliver højnet.
I fatter jo ikke noget. Eneste ændring i beskæftigelsen er flere ordrer, og disse kommer jo ikke, fordi folk bliver lidt mere på arbejde.
Hvad med alle de arbejdsløse? De må da føle sig godt til grin, at vi i arbejde skal knokle ekstra i stedet for at frigive lidt tid og indsluse nogle flere hænder.
Tror I virkelig, at der automatisk kommer flere ordrer til Danmark, hvis bare vi er lidt længere på arbejde?
Som selvstændig får jeg da ikke flere ordrer ved at holde åbent udover de i forvejen ca. 60 timer om ugen, medmindre jeg har brugt tiden til at sige nej til kunderne.
Så fat realiteterne, som er for høje omkostninger i Danmark, der bevirker, at alle store firmaer får lavet en del af deres produktion i Østen. Hvis omkostningerne skal ned, hedder opskriften skatte/afgifts-nedsættelser.