Fyring af forskere
Med god grund har fyringerne af forskere på Statens Forsvarshistoriske Museum vakt opsigt. SFM har prøvet at lukke debatten.
En ting er nemlig de konkrete fyringer - noget andet og værre er indrømmelsen af, at museet nu stort set vil lade andre forske, mens man selv bliver ”oplevelsesmuseum”, som direktøren kom med forleden i pressen: At museet har udviklet forskningen i dansk krigshistorie, men nu »med ro i sindet … kan overlade forskningstéten til nye spillere på området«. Jeg forstår ikke, at dette kan godkendes af Kulturministeriet. SFM er jo et af den række af museer med nationalt ansvarsområde, som får særligt statstilskud for at forske, bevare og formidle på højeste niveau. Kan SFM nedprioritere forskningen, kan det derfor kun forklares på to måder: Enten har det fået dispensation fra forskningen af staten - og så er de øvrige museer, der lægger vægt på egen forskning for at gøre sig fortjent til statstilskuddet til grin. Eller også er SFM ved at begå selvmord. Et museum kan ikke formidle seriøst uden basis i sit eget forhold til fortiden, i egen ny viden og egne nye vinkler på samlinger og arkiver.
