Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ubekvem frihed

Vi har fagforeningsfrihed i Danmark - i hvert fald på papiret.

Virkeligheden er en anden, hvis man er en af de mange erhvervsdrivende, der til daglig bliver blokeret, truet eller på anden vis presset til at tegne overenskomst. Når det er de ”gode”, der bruger beskidte kneb over for de ”onde” og derved skaber arbejdsvilkår i landet, synes det o.k. at bryde menneskerettighederne. De ”gode” her er naturligvis fagbevægelsen, der for tiden bløder medlemmer i et hidtil uset omfang. De ”onde” er de mindre erhvervsdrivende, som især er vækstskabende i et land som Danmark. De vil ikke alle finde sig i at blive tvunget med i LO's og DA's overenskomst, der i høj grad forringer deres konkurrenceevne over for udenlandske konkurrenter. LO og DA har ikke altid modsatrettede interesser. Når det gælder fagforeningsfriheden eller rettere begrænsning af samme, så har de begge meget at hente. Det er faktisk deres eksistensgrundlag. For hvis ingen lønmodtagere bliver presset til at være medlem af en LO-fagforening, så ville arbejdsgiverne i langt mindre omfang end i dag blive nødt til at blive repræsenteret af DA.

Det gule alternativ


De gule fagforbund kunne være et reelt alternativ for mange. Hvorfor er der ikke større fokus på denne konstellation, der bidrager kraftigt til at fastfryse arbejdsmarkedet og holde massive mængder arbejdskraft udenfor? Her er mine bud:

Det er kedeligt for journalisterne at sætte sig ind i. Det ville være nødvendigt for de journalistuddannede at sætte sig grundigt ind i et tørt emne, og derefter kommer problemet med at videreformidle en kompleks sag til læserne, så også de gider at læse det.

Størstedelen af disse konflikter er lokale. Arbejdsgiverne i konflikt er ikke interesserede i at skabe mere opmærksomhed om deres virksomhed af frygt for eskalering fra fagforeningerne. Derfor forbliver langt de fleste konflikter så små, at de ikke bliver dækket af de landsdækkende dagblade.

Vi har fagforeningsfrihed på papiret. Problemet er ikke kun juridisk eller politisk, men primært kulturelt på arbejdspladserne. Politikerne har ingen lyst til at begive sig i kamp med giganterne på arbejdsmarkedet og derfor den manglende fokus. Hvor bliver journalisterne af? Det er altså her, der virkelig kan gøres noget ved vores konkurrenceevne. Når vi har så stor fokus på vækst, hvorfor så ikke starte der, hvor det er mest oplagt, og forlange et dynamisk arbejdsmarked med reel fagforeningsfrihed?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.