En omvendt Robin Hood
Med tanke på, at Robin Hood i samtlige tegneserier, film og bøger stjæler penge fra staten, som denne uretmæssigt har inddrevet i for høje skatter, kan det undre, at Enhedslisten og regeringen er så glade for at beskrive deres socialistiske omfordelingsrov ved netop denne allegori.
Siden valget har regeringen ellers udvist et glimrende kendskab til alle former for fiktion, men i det Robin Hood'ske univers vil den uden tvivl være den bestjålede og ikke den begavede. Det kan godt være, at Thor Möger & co. gerne vil fremstå som en moderne Robin Hood, men de er og bliver en gammeldags Sheriffen af Nottingham.