Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Inklusionen giver børnene mere slagside end slagkraft

Konsekvenserne af de seneste års nedskæringer i folkeskolen, hvoraf inklusionen har været en væsentlig bestanddel, begynder nu at kunne mærkes.

Dette er ikke udelukkende negativt, men kan ses som en fornyet mulighed for at tage den pædagogiske diskussion om inklusionens fordele og ulemper op. Denne undlod man nemlig at tage, inden inklusionsbølgen blev igangsat. På det tidspunkt ville man meget hellere tale økonomi. Ingen ønskede at besvare spørgsmål om inklusionens pædagogiske fortræffeligheder, ligesom politikere og embedsmænd besad en sjælden evne til at overse og negligere de konsekvenser, som vi var nogle, der forsøgte at gøre opmærksom på. I dag kan man høre historier i dagspressen om lærere, der møder børn med problemstillinger, som de ikke har tilstrækkelig uddannelse til at hjælpe. Med den uselektive tilgang man har haft til, hvilke diagnoser man placerer i den inkluderende skole, er det ikke muligt, at efter-/videreuddanne den enkelte lærer til at løfte opgaven, da ingen kan uddannes til at være multieksperter. De enkelte skolebudgetter tillader endvidere kun efter-/videreuddannelse i begrænset omfang. Så sammenhængskraften kan også være vanskelig at få øje på. Eksperter og politikere udtrykte, at inklusion ville blive en win-win situation, idet denne ville løfte de svage elever og udfordre de stærke på de sociale kompetencer.

Flotte fraser


Dette ville bidrage til, at eleverne fik en mere homogen opfattelse af hinanden - mon ikke eleverne fortsat ved, hvordan de er i forhold til hinanden. Det er trist at kunne konstatere, at samtlige mine bekymringer og forudsigelser, plus lidt ekstra, er blevet bekræftet. Jeg havde overset, at inklusionen kunne virke begrænsende på aktivitetsmulighederne i den enkelte klasse. Politikerne svælger i flotte fraser som: ”Skolen i verdensklasse”, ”Verdens bedste folkeskole”, ”Skolen i bevægelse” m.v. Ud fra hvad jeg hører fra forældre, lærere og børn, samt de skildringer som dagspressen beretter, ligner folkeskolen ikke et flagskib, men derimod en slidt gammel skude med mange halvfærdige renoveringsforsøg bag sig. Skuden bør rettes op, så den ikke har slagside - dette kræver mere pædagogisk tænkning, samtidig med en nedtoning af fokus på økonomi. Børn med særlige behov kræver det bedste. Omvendt kræver lærerne ordentlige arbejdsvilkår i form at opgaver, som de er uddannet til.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.