Kejserens nye klæder

Det begyndte ellers så godt. Overalt i den vestlige verden ville man tage en ny og epokegørende landvinding, kernekraften, i brug, og Danmark var i en førerposition. Verdens øjne rettede sig mod den verdenskendte nobelpristager Niels Bohr og Niels Bohr Instituttet, der intenst arbejdede med at udnytte kernekraften, der var stabil, billig og forureningsfri. Forsøgsstation Risø blev hurtigt anlagt, og ved indvielsen blev den kaldt Danmarks stolthed. Imidlertid rejste der sig på den yderste venstrefløj en modstand mod kernekraften, og ved grov propaganda fik man skræmt den danske befolkning. Politikerne vidste bedre, men turde ikke stå ved deres overbevisning, for så blev de ikke genvalgt. Kernekraften blev udtaget af dansk energiplanlægning, og undervisning derom ophørte på de danske universiteter.

Sejr til gadens parlament

Gadens parlament havde sejret. Verden omkring os kørte videre og oprettede det ene kernekraftværk efter det andet. Faktisk dækkes 30 pct. af Europas elforbrug af kernekraft. Vores nærmeste nabo, Sverige, dækker sit elforbrug med 50 pct. kernekraft og 50 pct. vandkraft. I Tyskland dækkes 25 pct. af kernekraft og i Frankrig 80 pct. Disse kernekraftværker producerer el til en brøkdel af prisen fra en dansk havvindmøllepark.

Regningen skjult

De skræmte danske politikere måtte finde på noget. De opfandt så grøn energi med hovedvægten lagt på vindenergi. Det var nemt at overbevise befolkningen om, at vinden var gratis, men man nedtonede, at etableringen og vedligeholdelsen af de tusinder af vindmøller og de endnu dyrere havvindmølleparker gjorde dansk el overordentlig dyr. Man forbigik også, at det ifølge DMI er vindstille eller svag vind i ca. 100 dage årligt. Resultatet er, at dansk el er den dyreste i Europa, og at prisen ved seneste højt besungne energiforlig vil blive endnu dyrere. Den førte energipolitik med massiv støtte til grøn energi har ført til højere skatter og afgifter. Det medførte højere lønninger, og sammenlagt har det ført til forringet konkurrenceevne. Indtil videre har Danmark mistet ca. 200.000 arbejdspladser, og flere vil komme til, for produktionen flytter hen, hvor omkostningerne er lavest.

Tab af arbejdspladser

Grøn energi er et dansk mantra, som politikerne bruger i én uendelighed i deres forsøg på at overbevise befolkningen om, at Danmark er et foregangsland, men fakta er, at vi fortsat taber konkurrenceevne og dermed arbejdspladser. Ligesom i ”Kejserens nye klæder” tør politikerne ikke udtale deres inderste mening, og det går i høj grad ud over det danske samfund.