Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvor er rummeligheden?

I JP 11/5 står at læse, at personalet ikke længere er forpligtet til at formidle kontakt mellem en handicappet og en prostitueret, når den handicappede føler behov for at udleve sin seksualitet.

I sin tid, da jeg gik på Plejehjemsassistentskolen, gik visionerne noget videre. I min klasse var vi stort set alle enige om, at forpligtelsen ikke stoppede ved telefonkontakt mellem prostituerede og handicappede, men at arbejdet som plejehjemsassistent selvfølgelig også kunne betyde, at man skulle hjælpe den handicappede af med tøjet og måske være ”blind” makker i selve akten. Afskyeligt vil nogen mene. Men er det nu det? Forestil dig, at der er behov for hjælp til selve seksualakten, hvem af personalet ville den handicappede mon spørge? En, man kunne fornemme, der følte afsky? Eller en, den handicappede havde et nært, fortroligt og tillidsfuldt forhold til? Ja, svaret er vel indlysende. Det, at personalets behov stilles højere end den borger, man skal gøre noget for/hjælpe, er en helt forkert vinkling. Hvilken fraskilt ville spørge en præst om ny vielse, hvis præsten er imod at vie fraskilte? Et bøssepar ville nok heller ikke spørge en præst, der er imod homovielser, om hendes/hans medvirken til en kirkelig vielse.

Individuelle hensyn


På alle arbejdspladser er der arbejde, der for den enkelte ikke er behageligt. Og det ved ens kolleger. Og man finder selvfølgelig - kollegaerne imellem - ud af at fordele opgaverne mellem sig, så de opgaver, der er ubehagelige for den enkelte, hvis muligt, klares af ens kollegaer. Men vi skal måske bygge plejehjem til folk, der har en seksualitet? Provokerende, ja, men der er ikke langt fra tanke til handling, når der kan lanceres forslag om, at der skal være ”ghetto”-plejehjem til jøder, muslimer, bøsser etc. etc. Hvorfor er rummeligheden blevet væk? Ville du ikke blende maden til den tandløse? Hvorfor så ikke lave koshermad til jøden og halalmad til muslimen? Selvom det er menneskeligt at hyle som de ulve, man er iblandt, ville det altså være drønkedeligt kun at bo med eller omgås ens meningsfæller. Hvad søren skulle man tale om? Det er altså ikke så svært at tage individuelle hensyn eller gøre plads til anderledes tænkende/agerende, og det vil alt andet lige gøre dagligdagen mere indholdsrig, både for dig og for mig. Det, at personalets behov stilles højere end den borger, man skal gøre noget for/hjælpe, er en helt forkert vinkling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.