Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Økologisk eller konventionelt?

Den rejste debat om økologisk landbrug er meget relevant, da denne ideologi synes at udgøre det politiske flertals fremtidsvision for dansk jordbrug.

I det politiske miljø, som er fremherskende i Danmark, synes det ikke muligt i fremtiden at drive et konventionelt landbrug på internationalt konkurrencedygtige vilkår. At der allerede er truffet en politisk beslutning om at afvikle den konventionelle landbrugsproduktion i Danmark, kan godt fornemmes ud fra den række af lovforslag, som er vedtaget i lovpakken om grøn vækst. Derfor er den rejste debat om alternativet, økologisk landbrug, meget relevant, da denne ideologi synes at udgøre det politiske flertals fremtidsvision for dansk jordbrug. Her i avisen har debatten været trukket skarpt op, og skaber det politiske flertal et globalt sultproblem, som vil ramme millioner af fattige medborgere overalt i verden?

Ernæring til 13 mio.


I mit indlæg 9/5 konkluderede jeg, at i Danmark vil alene produktionen af korn, raps og majs falde med ca. 10 mio. tons ved fuldstændig omlægning til økologisk jordbrug. Omsat til et kalorieforbrug i den fattigste del af verdens befolkning svarer et bortfald af denne mængde til ernæringsbehovet for ca. 13.000.000 mennesker. FAO beregner det daglige minimumsindtag til 1.800 kcal. pr. person. I mine beregninger går jeg ud fra, at alle har mulighed for at skaffe lokale grøntsager svarende til 100 kcal., og at resten af dagsrationen skal købes i form af brød, fedtstof, mælk og kød. Marie-Louise Thøgersen (JP 8/5) har derfor fat i en meget relevant problemstilling, da der fortsat på verdensplan er 850.000.000 mennesker, som sulter. I Anders Lunds indlæg 11/5 efterlyses en troværdig og faktaorienteret redegørelse for de udbyttetal, som ligger bag de 10 mio. tons. Og ja, det er rigtigt, at det er svært at få fakta om økologiske udbytter. I Danmarks Statistik opgøres årsproduktionen for konventionelt og økologisk produktion i ét tal.

Slut med svinegylle


Der findes mig bekendt ikke en endelig beregning af den økologiske produktion, fordi den forbruges i langt overvejende grad på bedriften, hvor den er dyrket. Derfor baserer jeg mine beregninger på regnskabstal og en gennemsnitspris på økologisk korn, der er det dobbelte af den konventionelle pris. Herved når jeg frem til, at udbyttet i gennemsnit er 42 pct. i økologiske marker i forhold til konventionelle. Men ved omlægning til økologi i hele Danmark vil den vigtigste og billigste husdyrgødningskilde forsvinde for økologerne, nemlig konventionel gylle fra slagtesvineproduktionen og dybstrøelse fra kyllingeproduktionen. Derfor ender jeg med et fremtidigt udbytte på en tredjedel i de økologiske korn, raps og majsmarker.

Den fremmeste kritiker


Som den fremmeste af kritikerne over for den konventionelle produktion er Danmarks Naturfredningsforening. Gennem Danmarks Naturfond ejer DN det økologiske gods Skovsgård på Langeland. Ifølge gårdens egne oplysninger ligger udbytterne i vinterhvede på 2,88 tons pr. ha. Ved en konventionel produktion på samme jordbundstype med en afstand til Langelandsbæltet på under 1 km kan forventes et udbytte på 9 tons. Så ovenstående kalkulation passer jo meget godt med DN's store planteproduktion, hvor jorden i øvrigt har været drevet økologisk i mere end 10 år. Joachim Plaetner Kjeldsen har her i avisen 10/5 introduceret økologisk produktion som mere effektiv end den tilsvarende konventionelle. Ifølge ovenstående beregninger skal der altså pløjes, harves, sås og høstes et areal, der er tre gange så stort hos økologerne for at frembringe den samme mængde korn som den konventionelle. Det kan vel ikke siges at være høj effektivitet? Afslutningsvis vil jeg blot anføre, at faldet i dansk korn, raps og majsproduktion vil blive betydeligt større end ovennævnte, hvis ikke økologerne snart beviser, at de kan dyrke disse afgrøder i tre ud af fire år. Det er nemlig dét sædskifte, som karakteriserer det konventionelle landbrug.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.