Vi må vælge på længere sigt
Niels Skovgaard (JP 17/5) frygter ”kulturel ensretning”, hvis dansk tradition og kultur håndhæves stærkere. Men ikke at håndhæve disse er jo også en politik, nemlig en anational, hvor de mest højtråbende moderetninger og ”menneskerettigheder” så bare sætter dagsordnen.
Der findes jo intetsteds et holdningsmæssigt vakuum, men altid en tidsånd eller herskende meninger, der er blevet selvfølgeligheder i dén grad, at nogle forveksler dem med ”neutral frihed” eller objektivitet i undervisning, retshåndhævelse m.v. En bevidst national holdning, der pr. definition opfatter sig selv som åbenlyst partisk, er i selve sin natur en langt mindre totalitær trussel end den moderne liberalisme, der allieret med angiveligt indiskutable menneskerettigheder ikke anerkender legitim kritik. Bortset herfra kan man rigtignok diskutere den mest formålstjenlige nødlovgivning. Burkaforbud er kun symptombehandling. På længere sigt må man vælge mellem etnisk adskillelse eller accept af hele den kulturberigende pakke med alt, hvad dertil hører. Gad vidst, hvordan ”liberalismen” vil håndtere dét?