Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Giv de unge en god begyndelse

Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de unge til at få en god start på arbejdslivet.

Kære trepartsforhandlere. Arbejdsløsheden blandt de unge og især nyuddannede er vores største problem. Samfundet som fællesskab ødelægges, når de unge oplever, at der ikke er brug for dem. Og vi har brug for de unge, de er afgørende for velfærdssamfundets fremtid. Alle kræfter skal derfor sættes ind for at løse ungdomsarbejdsløsheden. Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de unge og nyuddannede til at få en god start på arbejdslivet. Det håber jeg, at I som parter i forhandlingerne husker på - for udfordringen er vi fælles om. Her fra Randers Kommune foreslår vi derfor et par ingredienser i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed, som bør indgå i trepartsforhandlingerne. Vi har i Randers iværksat efteruddannelsesaktiviteter for op mod 2.000 af vores medarbejdere. Det er sket inden for ældre-, dagtilbuds- og socialområdet. Formålet er, at vores medarbejdere får de nødvendige kompetencer og specialer, og at vi kan omstille os til fremtidens forventninger til kommunen. Men det er kun den ene side af mønten. Via jobrotation har vi p.t. tilbudt vikaransættelse til mindst 100 personer på årsbasis. Det gør vi i flere år frem. Heraf har vi forbeholdt et antal pladser til nyuddannede og kan f.eks. tilbyde vikaransættelse til 1/3 af alle de pædagoger, som bliver færdige på uddannelsen i Randers til sommer. På landsplan ville projektet svare til, at godt 2.000 nyuddannede pædagoger får en arbejdsmarkedstilknytning. Det samme kunne gælde for lærerne, sygeplejerskerne og andre grupper rettet mod kommunal beskæftigelse. Vi skylder de unge, at vi i kommunerne påtager os et klart ansvar. Jobrotation er et redskab, som både er til gavn for de unge, og som øger kvaliteten af vores medarbejdere.

Opskriften på jobrotation

Jeg vil derfor opfordre til, at trepartsforhandlingerne inddrager jobrotation som redskab i kampen mod ungdomsarbejdsløshed. Der er brug for stor politisk bevågenhed, og der er behov for, at de lovgivningsmæssige betingelser, de økonomiske rammer og de praktiske muligheder gøres så fleksible og vide som muligt - sådan at vi i kommunerne kan spille vores aktive rolle i indsatsen. Helt konkret er ingredienserne i opskriften:

At mulighederne for at lave jobrotation for nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse ligestilles med mulighederne for de kortuddannede. Dermed vil det være det lokale jobcenter, som bevilger og administrerer jobrotationsmidlerne.

At midlerne kan bevilges forud for, at de konkrete vikarer er udpeget.
At arbejdspladsen har et ”retskrav” på ydelsen, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, og at der ikke - som nu - er en begrænset pulje, som i øvrigt - sådan som jeg er informeret - allerede er ved at være brugt op for 2012. Endvidere foreslår jeg, at reglerne om jobrotationsvikariater ændres sådan, at vikariaterne sidestilles med ordinært arbejde, og at vikarerne under ansættelsen derfor (gen)optjener retten til dagpenge. Vi er kommet langt i Randers Kommune, og vi er klar til at gå ind i den fælles sag, det er at skabe plads til nyuddannede på arbejdsmarkedet. Vi har lokalt brug for attraktive og fleksible rammer til at løfte indsatsen. Og vi har brug for, at arbejdsmarkedets parter og staten bistår ved at give de bedst mulige betingelser.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.