Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fup og fakta om økologiske landbrug

Marie-Louise Thøgersens læserbreve (20/4 og 8/5) om økologi har som forventet medført en række indlæg, hvor man mener, at økologien medfører højere udbytter.

Der er henvist til en FAO-analyse, der viser, at økologi giver højere udbytter i Afrika. Det er imidlertid et partsindlæg, skrevet af økologiske tilhængere inden for FAO. Den omtalte FAO-rapport vil ikke kunne klare et UVVU-eftersyn, idet økologien tager æren for alle de eksempler, hvor der anvendes kompost og naturgødning som grundlag. Det har traditionelt landbrug da anvendt gennem masser af år - også danske ulandsfrivillige. Antropolog Rune-Christoffer Dragsdahl skriver igen (14/5) om sin kæphest - at verden let kan brødfødes, hvis man blot undlader husdyrbrug. RCD refererer til økologiprofessor Kr. Thorup fra KU, der postulerer, at der kan brødfødes 80 mia. mennesker, hvis landbruget undlod husdyrene og kun dyrkede mad.

Regnestykke med fejl

Thorups regnestykke er behæftet med flere fejl. Der regnes med 3-4 gange for meget korn til fremstilling af 1 kg svinekød. Desuden medtages ikke de øvrige produkter på svinet, som sælges - herunder lægemidler, indvolde, hud etc. Egentlig er det en vits, idet begge går ind for økologisk landbrug, men plæderer for at fratage hele grundlaget for økologisk drift - nemlig husdyrholdet. Også RCD regner forkert på husdyrenes manglende bæredygtighed. Han overser, at husdyr æder en del affalds- og biprodukter, der ikke egner sig til menneskeføde. Han overser, at de specielle foderafgrøder har et langt højere udbytte end korn. At husdyrhold giver en effektiv vekseldrift og færre problemer med sædskiftesygdomme glemmes også, måske pga. manglende kendskab til landbrugsdrift.

Solid dokumentation

RCD henviser til forskere på Potsdam Universitet for at vise, at økologien kan avle store udbytter. Metoden med kun at referere til kilder, man er holdningsmæssig enig med, kaldes ”cherry picking”. Interessant, at KU's økologer benytter den metode. Man burde også henvise til dr. E.-C. Oerke, Hannover Universität, og Professor Weber, Kiel Universität, som har fundet, at der sker en udbyttenedgang på ca. 30 pct. af produktionen ved at undlade brug af pesticider på globalt plan. Andre har fundet tilsvarende tal. Der er derfor solid dokumentation for, at økologisk landbrug giver mindre i udbytte. Hvorfor benægte fakta? Jeg er meget spændt på, hvordan Rune Dragsdahl og hans kilder vil lave en menu med lækre middagsretter af græs, majsensilage, klid og melasse. Mon ikke denne menu havner hos svinene? Økologiske landbrugere er meget dygtige og leverer en række glimrende produkter, som forbrugerne efterspørger. Det gør traditionelt landbrug også.

Afhængige af indkøb

Marie-Louise Thøgersen har imidlertid ret i, at 100 pct. global økologi ikke er bæredygtigt. Det skyldes ganske enkelt, at afgrøderne bortfører flere næringsstoffer, end der tilføres. Økologisk landbrug gøder ikke efter planternes behov for N, P, K og andre næringsstoffer, de anvender, hvad der er til rådighed. De er afhængige af de næringsstoffer, der fås via indkøbte fodermidler. På globalt plan vil 100 pct. økologi medføre, at jorden efterhånden udpines for visse næringsstoffer, medmindre man ændrer på den religiøse opfattelse af, at mineralske næringsstoffer er plantegifte. På globalt plan vil 100 pct. økologi medføre, at jorden efterhånden udpines for visse næringsstoffer, medmindre man ændrer på den religiøse opfattelse af, at mineralske næringsstoffer er plantegifte.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.