Brændefyring - er der mere?
Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd bliver (JP 15/5) ved med at selektere sine henvisninger til indlæg mod sine gentagne synspunkter, så de passer bedst til hans påstande.
I mit indlæg i JP 10/5 står der ikke, at danske sodpartikler ikke har indvirkning på omverdenen og Arktis. Jeg gør opmærksom på, at den danske andel er så forsvindende ringe i forhold til den totale belastning, at det nærmest er umuligt at udtrykke. Der er ikke mere kød på denne udveksling af påstande, som bliver vendt og drejet, så det passer i ens eget verdensbillede, så lad os stoppe det ufrugtbare skriveri. Heldigvis er politikerne også hoppet af DØR's agitative vogn og gået over til andre vigtige emner, f.eks. om at cykle, som er lettere at tage positiv stilling til.