Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nuancer og perspektiver i miljødebatten

Nu har jeg med interesse fulgt debatten om de omstridte randzoner. Igen er det landbruget, der står for tur, sådan som det har været, siden Vandmiljøplan 1 blev vedtaget for 25 år siden.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig flere af de tiltag, som landbruget er blevet pålagt i gennem årene. Der er f.eks. sund fornuft i, at man ikke må køre gylle ud hele året, og det er også indlysende, at der skal være en sammenhæng i mellem størrelsen af husdyrholdet og jordtilliggendet. Men med de nye krav om 10 m randzoner er min grænse ved at være overskredet. Gang på gang oplever landbruget at blive påduttet nye krav og restriktioner, der svækker konkurrenceevnen i forhold til det øvrige EU og for den sags skyld også internationalt. Det er jo bekvemt som politiker at pålægge landbruget den ene stramning efter den anden. De stemmer, man evt. ville miste på den konto, er så få, at det ikke er værd at tale om. Men hvornår har vi hørt en politiker stille sig op og foreslå forbud mod brug af den urea (kvælstof), som benyttes til at holde flylandingsbanerne isfri? Hvor havner alt det kvælstof i øvrigt henne? Det bliver formentlig ikke opsamlet i nogen gylletank.

Som vand på en gås

Og hvornår har vi hørt en politiker stille sig op og forlange samtlige af landets aldrende og utætte kloakledninger udskiftet inden for f.eks. en femårig periode? I begge eksempler kunne man da hjælpe miljøet gevaldigt, men begge dele ville gå ud over alt for mange mennesker, og det ville koste alt for mange penge. Desuden kunne den pågældende politiker nok næppe påregne at blive genvalgt. Jeg vil gerne afslutningsvis spørge fødevareministeren, hvorledes vi skal agere. Vi i landbruget kommer åbenlyst ikke ud af stedet med selv den bedste og mest saglige argumentation; den preller af som vand på en gås. Hvorimod myndighederne ikke behøver nævneværdigt sagligt grundlag for at trumfe noget igennem i en fart. Jeg er ikke tilhænger af civil ulydighed som sådan, men i sagen om randzonerne ser jeg ingen anden udvej. Vores organisationer er ikke andet end en forsamling af vatnisser og kludedukker. Standardkommentaren fra dem har altid været, at hvis vi ikke sagde ja, så var det bare blevet meget værre. Jeg vil ønske Søren Gade tillykke med stillingen som ny direktør for Landbrug & Fødevarer. Jeg tror og håber, han kan gøre en massiv forskel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.