Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkeskolen skal danne

En grundsten i folkeskolen er, at børnene ikke bare uddannes, men også dannes. Det er en væsentlig opgave for vores folkeskolelærere at skabe denne dannelse via undervisningen.

Det skal foregå i alle fag. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen giver de studerende et grundlag herfor. Og på seminariet spiller faget KLM en afgørende rolle. Bogstaverne betyder Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab. Iht. bekendtgørelsen for læreruddannelsen er KLM et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. Faget er alment kvalificerende i forhold til lærerens arbejdsopgaver, idet den lærerstuderende gennem faget bl.a. skal:


blive bevidst om den idehistoriske baggrund for folkeskolens værdigrundlag


forholde sig til skolen som dannelsesinstitution; herunder medborgerskab og demokratisk dannelse


reflektere over forholdet mellem religion og kultur


forholde sig til professionsetiske dilemmaer. De lærerstuderende giver selv udtryk for, at de stadig ønsker at blive undervist i et kultur- og religionsfag, for det giver dem nemlig en bedre forståelse af at være lærere og gør dem i stand til at favne alle elever. Iflg. de studerende er undervisning i et kultur- og religionsfag en nødvendighed, hvis de skal opnå en bred forståelse af lærergerningen. At være lærer kræver mere end fagfaglig forståelse. KLM er et fag, der giver dem en langt bedre base, når de er færdiguddannede. Et kultur- og religionsfag er ikke bare essentielt, hvis de studerende skal have et godt fundament for at undervise i deres skolefag.

Faget skal fastholdes


Lærerfaglighed kræver også en forståelse af de elever, man skal undervise. Mange forskellige kulturer og religioner mødes i folkeskolen, og det skal en lærer kunne forstå og håndtere. Derfor er det heller ikke en løsning, når regeringen taler for at styrke kristendom som linjefag. Det vil fagligt være glimrende for faget - men det kan ikke erstatte undervisningen til samtlige lærerstuderende. Når der så tales om at lægge elementerne fra KLM ind i et stort pædagogisk og lærerfagligt fag, så holder det heller ikke, da det dels ikke vil være sikkert, at det vil blive varetaget af lærere med speciel indsigt i området - dels vil det risikere en udvanding, når det blot er et delelement i en større helhed. Og dertil er det for grundlæggende et fag. Derfor mener DF, at det er bydende nødvendigt at fastholde faget på læreruddannelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.